Nyt udrejsecenter på Lindholm: Politiet vil være til stede døgnet rundt

Det bliver især udviste på tålt ophold, der kommer til at optage pladserne på det nye udrejsecenter på Lindholm, som skal politibevogtes døgnet rundt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dansk Folkeparti og Regeringen har fredag besluttet, at der skal være et nyt udrejsecenter på øen Lindholm i Vordingborg Kommune.

Det bliver en sammensat flok, der skal optage de 100 til 135 pladser på Lindholm. 70 pladser bliver optaget af udviste på såkaldt tålt ophold, som ikke kan udsendes til hjemlandet efter endt afsoning. De er blandt andet dømt for mord, narkokriminalitet, bankrøveri og voldtægt. Det skriver Ekstra Bladet.

quote Meningen er jo, at de udviste kriminelle skal opholde sig ude på øen – og skulle de tage færgen ind og lave ballade, så vil der være lokalpoliti på stedet

Peter Skaarup, Dansk Folkepartis gruppeformand

Joachim Brix-Hansen
Læs også
Naboerne til nyt udrejsecenter er bekymrede: - Jeg overvejer at sætte pigtråd op
Joachim Brix-Hansen
Læs også
Naboerne til nyt udrejsecenter er bekymrede: - Jeg overvejer at sætte pigtråd op

Fast patruljevogn omkring Kalvehave

Ifølge Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, har beboere i lokalområdet dog ikke grund til frygt. Der vil nemlig være politipatruljering på øen døgnet rundt, og så skal der blandt andet være en fast patruljevogn, der hele døgnet vil køre rundt inde på land omkring Kalvehave.

- Beboerne kan bestemt sove trygt om natten. Meningen er jo, at de udviste kriminelle skal opholde sig ude på øen – og skulle de tage færgen ind og lave ballade, så vil der være lokalpoliti på stedet. Det har vi også sat penge af til i finansloven, siger Peter Skaarup.


Nyhedsoverblik