Nyt samarbejde skal få ledige hurtigere i job

Ledige skal hurtigere i arbejde. Derfor har EUC Nordvestsjælland og Holbæk, Odsherred og Kalundborg jobcentre gået sammen om et nyt initiativ.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et nyt samarbejde skal få ledige hurtigere i job.

Det er EUC Nordvestsjælland, der er gået sammen med Holbæk, Odsherred og Kalundborg jobcentre om at tilbyde kurser inden for tagdækkerbranchen, så de ledige kan komme hurtigere i arbejde.

- Tagdækkeruddannelsen giver gode jobmuligheder, der er rigtig stor beskæftigelse og vi oplever flere og flere virksomheder, der efterspørger lærlinge og arbejdskraft vi ikke har. Det er meget frustrerende, siger Lars Mikkelsen, der er uddannelseschef hos EUC Nordvestsjælland, i en pressemeddelelse.

quote Vi oplever flere og flere virksomheder, der efterspørger lærlinge og arbejdskraft vi ikke har

Lars Mikkelsen, uddannelseschef hos EUC Nordvestsjælland

Skal også gælde andre brancher

11 virksomheder har allerede givet tilsagn om, at de vil bakke op om tilbuddet.

Men det er ikke kun tagdækkerbranchen, der er i fokus. Også stilladsarbejdere og teknisk isolatører er i dialog med uddannelsesstedet.

Forløbet med tagdækkerne er allerede begyndt og slutter den 2. marts i år. Herefter vil EUC Nordvestsjælland følge op på, om de ledige kommer i job.


Nyhedsoverblik