Nyt forskningsprojekt skal gøre op med mangel på sygeplejersker

Forskere skal kortlægge sygeplejerskernes arbejdsforhold i Region Sjælland. Projektet skal være med til at afhjælpe mangel på sygeplejersker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er mangel på sygeplejersker i Region Sjælland, men det skal et nyt forskningsprojekt nu forsøge at gøre op med.

Regionen og Dansk Sygeplejeråd har nemlig indgået et samarbejde om at kortlægge sygeplejerskernes arbejdsforhold for at blive klogere på, hvordan man bedst rekrutterer og fastholder dem.

Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse. 

sygehus.jpg
Læs også
Rapport fastslår: Der er stor mangel på både læger og sygeplejersker
sygehus.jpg
Læs også
Rapport fastslår: Der er stor mangel på både læger og sygeplejersker

- Det er en stor udfordring med mangel på sygeplejersker, som hele det danske sundhedsvæsen står over for. Derfor er det vigtig at finde ud af, hvad der gør arbejdslivet attraktivt for en sygeplejerske, og hvor stor en betydning en sygeplejerske har for en afdeling, siger kredsformand Helle Dirksen fra Dansk Sygeplejeråd.

- Så jeg håber, at dette samarbejde vil give nogle helt klare svar på, hvordan vi skal løse de udfordringer som vi står over for lige nu, og i fremtiden.

Kan kun løses i fællesskab

Også regionsrådsformand Heino Knudsen (S) glæder sig over det nye samarbejde, netop fordi mangel på sygeplejersker er et problem både i regionen, men også i resten af landet.

- Derfor er det vigtigt for os at finde ud af, om vi kan gøre noget bedre. Det glæder mig, at vi sammen med Dansk Sygeplejeråd kan lave dette samarbejde og gøre noget ved problemet, for det kan kun løses i fællesskab, siger han.

sygeplejerskeuddannelse 5
Læs også
Ny sygeplejerskeuddannelse åbner i dag: - Jeg havde ikke søgt uddannelsen, hvis ikke den lå i Holbæk
sygeplejerskeuddannelse 5
Læs også
Ny sygeplejerskeuddannelse åbner i dag: - Jeg havde ikke søgt uddannelsen, hvis ikke den lå i Holbæk

Forskningsprojektet er allerede gået i gang. Forskerne undersøger først de sundhedsøkonomiske konsekvenser ved manglen på sygeplejersker. Samtidig skal forskergruppen interviewe flere sygeplejersker på forskellige afdelinger rundt omkring i Region Sjælland.

Først og fremmest vil forskerne se nærmere på afdelinger, som er gode til at beholde deres sygeplejersker. Det vil de, fordi afdelingernes metoder måske kan bruges andre steder med samme succes.

Forskningsprojektet skal efter planen løbe de næste to år.


Nyhedsoverblik