Nyt folkemøde for madelskere ser dagens lys på Lolland

Til maj næste år løber et helt nyt folkemøde af stablen på Lolland. Et folkemøde for madelskere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg glæder mig sindssygt meget til maj måned 2019.

Sådan lyder det fra Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), for her løber Madens Folkemøde nemlig af stablen på Engestofte Gods ved Maribo. En ny form for folkemøde, som blandt andre kokkene Claus Meyer og Nikolaj Kirk er med til at skyde i gang denne fredag aften.

- Med Noma og det nordiske køkken fik vi sat alvorligt gang i en form for madkulturel revolution i Danmark, men på en eller anden måde endte den en lille smule i København og kom til at handle utrolig meget om fine restauranter, lyder det fra Claus Meyer.

Folkemøde på Møn
Læs også
Regner med 4.000 besøgende om dagen til folkemøde: - Det går helt amok
Folkemøde på Møn
Læs også
Regner med 4.000 besøgende om dagen til folkemøde: - Det går helt amok

- Så der er en masse debat omkring vores mad, den måde vi producerer den på og det, vi vælger at spise, om det er godt for os og for kloden. Der er en masse debatter, som enten ikke tages eller som bliver for skingre, og så er det ikke alle stemmer i debatten, som bliver hørt. Så folkemødet hernede på Lolland handler om, at det i virkeligheden forbedrer og forstærker demokratiet og skaber en mere gennemsigtig samtale om sagen.

Et folkemøde for familier

Og det glæder Holger Schou Rasmussen, at Lolland nu får et helt særligt folkemøde til egnen.

- Vi har altid haft store traditioner om vores fødevaretraditioner på Lolland og Falster. Og hvis der skal være et madens folkemøde, så skal det være på Lolland-Falster, lyder det fra Holger Schou Rasmussen.

- Jeg er rigtig glad for, at vi er den egn, der nu er kommet først med at prøve at få det her op på benene.

Engestofte gods
Læs også
Lolland og Falster sætter folkemøde for mad på menuen
Engestofte gods
Læs også
Lolland og Falster sætter folkemøde for mad på menuen

Og fremtiden ser lys ud for folkemødet, når det går i gang for første gang den 10. og 11. maj næste år.

- Vi laver 40 debatter, jo, siger Claus Meyer.

- 40 debatter, det er rigtig, rigtig mange sjove samtaler. Men der bliver jo også mulighed for at handle fødevarer, der bliver masterclasses, så man kommer til at diskutere håndværk, nørderi og hvordan du laver pølser og ost i dit eget hjem. Der bliver noget for børn og familier, så det bliver et møde, som har den ambition for alvor at påvirke beslutningstagerne, men som samtidig også er sjovere at være med til for familier.


Nyhedsoverblik