Nyslået lotto-millionær har aldrig haft mange penge: - Jeg kunne næsten ikke være i min krop

En kvinde fra Ringsted har vundet en million kroner, selvom hun havde nul rigtige på Lottokuponen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvinde i 50’erne fra Ringsted fik en forsinket julegave, da hun gik ned i Bladcentralen i Ringsted for at få tjekket sin lottokupon.

Personen i kiosken sagde, at der var en stor gevinst på over 9.999 kroner, og at hun skulle gå i banken.

- Min bankdame gav mig så en seddel med en masse nuller. Og jeg tænkte, ja undskyld mig, hold da kæft. Har jeg vundet 100.000? Og hun sagde, nej, det er altså en million. Så kunne jeg næsten ikke være i min krop. Jeg blev bare så glad, fortæller den nyslået vinder, der ønsker at være anonym.

quote Alle siger, jeg skal tage på en lang ferie. Men det kan jeg jo ikke på grund af arbejdet

Lottovinder

Kvinden vandt nemlig en million på Millionærgarantien. Her vinder man en million kroner, selvom man har nul rigtige.

Overvejer at købe et fladskærms-tv

Vinderen fortæller til Danske Spil, at hun aldrig har haft mange penge.

- Men jeg har et arbejde, jeg er glad for, og jeg vil selvfølgelig blive ved med at passe mit job, selvom jeg har vundet, siger kvinden.

Lyn-Lotto
Læs også
Lottomillionær var lige blevet fyret:
- Nu vender det hele på en tallerken
Lyn-Lotto
Læs også
Lottomillionær var lige blevet fyret:
- Nu vender det hele på en tallerken

Hun har ingen børn, men siger, at hun sikkert vil dele noget af gevinsten med sine søskende. Hun har købt en ny telefon og overvejer nu et fladskærms-tv. De helt store planer er dog ikke lagt endnu, da det ikke helt er gået op for hende, at hun kan kalde sig millionær.

- Alle siger, jeg skal tage på en lang ferie. Men det kan jeg jo ikke på grund af arbejdet. Men jeg tror da, at jeg skal en tur til Italien til sommer. Bare en uge. Jeg er ikke så vild med at være for længe væk hjemmefra, siger hun vinderen til Danske Spil.


Nyhedsoverblik