Nykøbing slukkede lyset for Esbjerg på syv minutter

Søndag tabte Esbjerg 1-3 til Nykøbing i den næstbedste række i dansk fodbold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Esbjerg havde syv minutter i søndagens kamp mod Nykøbing FC, som holdet nok skal tale om på næste taktikmøde.

For på de syv minutter lykkedes det for Nykøbing at score tre mål og lukke opgøret, der blev spillet i landets næstbedste fodboldrække.

Målene blev sat ind fra 60. til 67. minut, og på trods af at Esbjerg reducerede i 79. minut, så måtte vestjyderne se sig slået med 1-3 på hjemmebane.

Brabrand og Thisted spillede 2-2, og Fremad Amager vandt 3-2 over FC Fredericia på Monjasa Park.

Forsøger at skrabe point sammen 

HB Køge og Skive delte i porten, da opgøret forblev målløst, og Vejle vandt 2-1 over FC Roskilde. I det 76. minut fik Vejle smidt Nicolaj Madsen ud, men hjemmeholdet formåede at forsvare føringen til dommerens slutfløjt.

Med sejren holder Vejle fast i førstepladsen i ligaen. Holdet har vundet fem af de spillede kampe og står noteret for et enkelt uafgjort resultat. Det er nok til 16 point, og det er fem mere end Vendsyssel på andenpladsen. 

1475088876_nykoebing_fc.jpg
Læs også
Nykøbing FC gafler ung angriber og holder på markant profil
1475088876_nykoebing_fc.jpg
Læs også
Nykøbing FC gafler ung angriber og holder på markant profil

Skive er tabellens bundprop med to point. Holdet har stadig sin første sejr til gode, og lige over Skive i tabellen ligger Viborg. Nedrykkerne har tre point for fem kampe.

Viborg rejser mandag til Vendsyssel i forsøget på at skrabe nogle point sammen og kravle op i tabellen.


Nyhedsoverblik