Nykøbing Falster slår kroater og er videre til kvartfinalerne i EHF Cup

Arkivfoto. Foto: TV 2 SPORT

Håndboldkvinderne fra Nykøbing Falster spillede sig i EHF Cup-kvartfinalerne med en sejr over Podravka Vegeta.

Nykøbing Falster Håndbold (NFH) er klar til kvartfinalerne i kvindernes EHF Cup.

Det står klart, efter at det danske hold lørdag slog kroatiske Podravka Vegeta på udebane med cifrene 28-25.

Sejren betyder, at NFH går videre som nummer to fra gruppe D. Podravka Vegeta går videre som nummer et.

NFH kunne også have brugt et uafgjort resultat for at gå videre, men vandt altså efter en kamp, hvor danskerne var foran i det meste af de 60 minutter uden dog rigtig at trække fra.

Lod aldrig hjemmeholdet nærme sig

Kristina Kristiansen og co. var ganske vist foran med tre mål ved pausen ved stillingen 14-11. Kroaterne holdt sig dog til og formåede at bringe det danske forspring ned på to mål i kampens afgørende fase.

Men Nykøbing Falster forblev i kontrol og lod aldrig hjemmeholdet nærme sig for alvor.

Artiklen fortsætter under Facebookopslaget.

Nykøbing-spillerne Lærke Nolsøe og Dione Housheer blev med ni mål hver kampens mest scorende.

Tidligere lørdag var Team Esbjerg også i aktion i kvindernes EHF Cup. Her vandt vestjyderne 25-20 over norske Storhamar.

Esbjergenserne sikrede sig dermed førstepladsen i gruppe A og er derfor ligesom NFH klar til kvartfinalerne.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App