Nygift par fik taget bryllupsbillede ved fartkontrol

Politiets fartkontrol på Stevns fik en alternativ opgave lørdag, da et nygift par pludselig kom forbi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er det færreste, der ønsker at blive blitzet af politiets fartkontrol.

Men måske gør kærlighed virkelig blind, fordi lørdag fik politiets ATK-vogn, der måler fartbilister, en noget anderledes opgave under en måling på Stevns.

quote Det er ikke normalt, og jeg har i hvert fald ikke set det før

Pressevagten ved Midt- og Vestsjællands Politi

Et nygift par kom pludselig forbi ATK-vognen og spurgte, om de måtte få taget et bryllupsbillede ved bilen.

- Det kunne vi ikke sige nej til. Endnu engang hjertelig tillykke til Linette og Kenneth med bryllupsdagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi, oplyser pressevagten, det ikke er normalt, at ATK-vognens personale tager bryllupsbilleder.

- Nej, det er ikke normalt, og jeg har i hvert fald ikke set det før, siger pressevagten.

Opstillede fotovogn på blind vej

Det er ikke første gang, at ATK-vognen hos Midt- og Vestsjællands Politi kommer på en anderledes opgave.

Tilbage i marts skabte det stor undren blandt beboerne langs en blind vej på Stevns Nimgårdsvej i Strøby Egede, da politiet valgte at opstille en fotovogn på strækningen.

udklip.jpg
Læs også
Politiet opstiller fotovogn på blind vej: - Det er fuldstændig spild af ressourcer
udklip.jpg
Læs også
Politiet opstiller fotovogn på blind vej: - Det er fuldstændig spild af ressourcer

- Du kan ikke køre 60 kilometer i timen på den vej Det kan ikke lade sig gøre, og du ville ende inde i hækken, sagde Allan Lütken, der bor på vejen, dengang til TV2 ØST.

Senere viste det sig dog at være en fejl, at ATK-vognen var opstillet på Nimgårdsvej. 

En borger havde opfordret politiet til at holde på den pågældende vej og måle farten på Kystenvejen, hvor der ifølge borgeren køres alt for hurtigt.


Nyhedsoverblik