Ny svømmehal bliver halvanden måned forsinket

Vordingborgs nye vandhus bliver først åbnet til februar. Det skyldes, at et entreprenørfirma er gået konkurs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgerne i Vordingborg må vente med tålmodighed på åbningen af det nye vandhus DGI Huset Panteren.

Vandhuset skulle egentlig have åbnet den 22. december, men sådan bliver det desværre ikke.

En underentreprenør er gået konkurs, og det betyder, at åbningen er flyttet til 6. februar næste år. 

Læs også
Lokale fitnesscentre raser: - Det er en mærkelig måde at drive kommune på
Læs også
Lokale fitnesscentre raser: - Det er en mærkelig måde at drive kommune på

Skulle have været årets julegave

Det er ærgerligt, at kommunens borgere må vente længere på den nye svømmehal, men borgmester i Vordingborg Kommune, Michael Seiding Larsen (V), fortæller, at forsinkelsen ikke går ud over kommunekassen.

- Hverken problemstillingen eller tidsforsinkelsen kommer til at koste kommunen noget, men alligevel er det da rigtigt ærgerligt, at vi nu må udskyde indvielsen af kommunens nye vandhus. Det kunne have været årets julegave til kommunens borgere, siger han i pressemeddelelse.

Den nuværende svømmehal på Iselingeskolen vil være åben, indtil den nye svømmehal åbner i februar, meddeler kommunen.


Nyhedsoverblik