Ny rapport viser - disse to steder skal du ikke bade

Der er fundet bakterier fra afføring i badevandet ved Strandvejen Strand ved Korsør og Bjerge Os Brovejen udenfor Gørlev. Man kan blive syg af at bade i vandet. Arkivfoto.

Den årlige rapport om badevand fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at der er to steder her i regionen, man skal holde sig fra at tage en dukkert.

Solen skinner og kroppen bliver varmet godt igennem. Det gør, at mange får lyst til en dukkert for at blive kølet af.

Og det kan man roligt gøre ved langt de fleste badestrande i regionen.

Dog er der ifølge badevandsrapporten fra Det Europæiske Miljøagentur, som bliver lavet en gang om året, to badesteder, man bør holde sig fra: Strandvejen Strand ved Korsør og Bjerge Os Brovejen udenfor Gørlev.

Det skriver TV2.

Selvom stranden i Gørlev ikke længere viser tegn på for mange bakterier, er kommunen blevet pålagt af EU at fraråde folk at bade på stranden. 

Man kan gennem sommeren gå ind på de enkelte kommunerne hjemmesider og se, de seneste badevandsmålinger og på den måde holde øje med om vandet er rent nok til at bade i. 

Bakterier fra afføring

Her er der i 2018 målt så mange bakterier fra afføring fra dyr og mennesker, at man kan blive syg af at bade der. Det er ofte spildevand og vand fra landbrugsarealer, der fører til forureningen. Derfor er der ofte udfordringer under store regnskyl, hvor det beskidte vand bliver skyllet ud havet, åer og søer.

Den enkelte kommune holder selv øje med kvaliteten af badevandet gennem sommeren. Man kan se resultaterne af prøverne på den enkelte kommunes hjemmeside.

Det er ofte spildevand og vand fra landbrugsarealer, der fører til forureningen. Derfor er der ofte udfordringer under store regnskyl, hvor det beskidte vand bliver skyllet ud havet, åer og søer.

I resten af landet er der 12 badesteder, hvor vandkvaliteten er så dårlig, at det er bedst at holde sig fra det.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App