Der er stor aktivitet i køkkenet i cafeen på plejecenteret Præstemarken i Stubbekøbing. Det er sen eftermiddag, og mørket er faldet på.
Om lidt skal personalet fra Fælleskøkkenet servere smagsprøver på mad fra den nye madordning, som Guldborgsund Kommune indfører fra 1. april næste år.
- Vi er her for at fortælle om den nye madordning og svare på spørgsmål, siger souschef i Fælleskøkkenet Ninna Bondehøj til en beboer, der har taget imod invitationen til at smage på sagerne.
Visionen er, at vi gerne vil ud af de afskærmede køkkener og invitere beboerne ind, så de kan opleve, hvilken mad, vi laver
En duft af flæskesteg
Imens beboere og pårørende sætter sig til bords, bliver der hakket persille og kigget til ribbenstegen i ovnen. Duftene breder sig i lokalet, og der er dækket fint op.
- Visionen er, at vi gerne vil ud af de afskærmede køkkener og invitere beboerne ind, så de kan opleve, hvilken mad vi laver. At de kan se, at der bliver rørt i gryderne, at de kan dufte flæskestegen, og hvis de har lyst, så kan de hjælpe med at skrælle kartoflerne og ordne grøntsagerne, fortæller Mai-Britt S. Hansen, der er leder af Madservice i Center for Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune.
Artiklen fortsætter under billedet.
I Guldborgsund Kommune bliver der hver dag serveret 850 måltider for de ældre, der ikke selv kan lave mad, og som enten bor på ét af kommunens plejecentre eller hjemme. Nogen får mad fra Fælleskøkkenet, nogen har valgt en privat leverandør, nogen får smurt mad af personalet, nogen står selv for morgenmad, og på Præstemarken i Stubbekøbing laver personalet mad fra bunden hver dag.
Alle vil få det samme
Personalet på plejecentrene og i hjemmeplejen administrerer altså i dag et væld af forskellige ”fritvalgsordninger”, som de ældre har mulighed for at vælge. Fra 1. april vil alle kommende beboere få det samme, nemlig døgnforplejning, og det er en ændring, som det kostfaglige personale er begejstrede for.
- På den her måde vil der på sigt blive budt på det samme, og tilbuddene gælder også, hvis man pludselig bliver sulten om aftenen eller er urolig om natten. Så kan vi byde på en suppe eller en dessert og noget frugt. Vi kan lægge vægt på appetitten og ikke på, hvilken aftale om mad, der nu er for den enkelte, forklarer Mai-Britt S. Hansen.
De ældre, der allerede i dag modtager mad fra kommunen, kan vælge at blive på de ordninger, som de har nu, og det har skabt bekymring hos flere pårørende på Præstemarken, om personalet kan håndtere det.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Man skal huske, at vi allerede i dag administrerer rigtig mange ordninger. Der er næsten lige så mange ordninger, som der er borgere, fordi der er fritvalgsordninger, når de ældre flytter ind. Så vi er vant til at håndtere mange forskellige ordninger, og det bliver også en mulighed i den nye ordning, siger Ida Byrge Sørensen, der er Centerchef i Sundhed og Omsorg i Guldborgsund Kommune.
Mangler stadig to millioner
Det er politikerne, der har besluttet, at der fremover skal være en anden madordning. En arbejdsgruppe med repræsenter fra blandt andet administrationen og Guldborgsund Ældreråd har undersøgt, hvordan man kan gøre kommunens tilbud til de ældre ens for alle, og hvordan man eventuelt kan spare knap to millioner kroner, som mangler i budgettet.
Besparelserne er senere taget af bordet, for politikerne ville ikke stemme for et forslag fra administrationen om at lukke to plejehjemscafeer og beskære åbningstiderne på de resterende cafeer.
Den nye ordning hedder Det gode måltid, og der er lagt op til, at de enkelte plejecentre i kommunen indenfor en ramme på 14 hovedretter og syv biretter per uge kan vælge mellem at få leveret råvarer, halvfabrikata eller færdiglavet mad fra Fælleskøkkenet.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Frikadellerne kan vi stege og sende ud på det enkelte plejecenter, hvor de sluttilbereder dem og serverer dem. Man kan også vælge at få den rå fars, så man selv steger dem, eller man kan vælge at bestille råvarerne, så man selv former sin fars og efterfølgende steger frikadellerne selv, fortæller Ninna Bondehøj.
Personalet laver mad
Men de nye planer bliver ikke modtaget med glæde alle steder i kommunen.
På Præstemarken er flere af de pårørende til de 60 beboere kritiske, fordi de i dag har en såkaldt ”leve-bo-ordning”, som de er meget glade for. Den betyder, at beboerne i de enkelte huse med omkring 12 beboere har fælleskøkken og opholdsstue, og at personalet laver frisk, hjemmelavet mad til beboerne hver dag.
En af de bekymrede pårørende er Inge Pedersen, der har en mand, der bor på Præstemarken.
Hun har været med til at starte en underskriftindsamling, der vil bevare den nuværende madordning på Præstemarken. Inge Pedersen er kommet til prøvesmagnings-arrangementet for at få et indtryk af maden og spørge ind til den. Hun er ked af forandringerne og frygter, at der vil være for mange af de nye måltider, som hendes mand ikke kan lide.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Det er jo besværligt alt sammen. Det bliver ikke nemmere, når de begynder på det her pjat. Vi skal have lov til at passe vores yderområde, som det er. Vi har et godt personale og et godt sammenhold. Det betyder meget. Jeg er så skuffet over Guldborgsund Kommune. Det gør ondt helt indeni, siger hun.
Fremmer sundheden
For at give deres mening til kende, har Inge Pedersen og flere af de øvrige pårørende taget initiativ til underskriftsindsamlingen Bevarelse af den hjemmelavede mad på Præstemarken! Nej tak til halvfabrikata fra fælleskøkkenet i Sakskøbing, der foreløbig har fået 381 underskrifter.
Kommunen selv mener, at hele området får et løft med den nye ordning, og at den nye ordning i langt højere grad kan bruges til at fremme de ældres livskvalitet og sundhed. Mange ældre er småtspisende og har brug for mad med mange proteiner og hyppige mindre måltider. Ældre, der ikke får spist nok og dækket deres næringsbehov, får nemlig nedsat deres funktionsevne og vil typisk tabe sig, have mere brug for mere hjælp, blive syge oftere og indlagt på hospitalet.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Når der er fokus på hvordan ernæringsindholdet er i den mad, der serveres, og der er mulighed for at få flere måltider døgnet rundt, kan personalet i højere grad tage hensyn til den enkelte ældres behov, siger Mai-Britt S. Hansen.
Men de pårørende til beboerne på Præstemarken har slået på, at det ikke er nok, at maden har det rette næringsindhold. De mener, at smagen, madens udseende, anretningen af den, og ikke mindst de sociale rammer er vigtige og ofte højdepunktet på dagen for beboerne.
- Når der bliver lavet mad, så sidder min mor og siger ”mum, mum". Hun nyder det med mad, og en enkelt gang kan hun være med til at skrælle en enkelt kartoffel, og selv om hun er lang tid om det, så er hun med til at lave noget mad. Det er jeg lidt bange for, at det kan gå væk, siger Jens Christian Bruhn Jensen, hvis mor bor på Præstemarken. Han har også taget imod invitationen til at prøvesmagningen på den nye mad og er mødt op.
Artiklen fortsætter under billedet.
De pårørende på Præstemarken har også givet udtryk for, at de er bekymrede over økonomien i den nye ordning. Den nye ordning bliver nemlig cirka 250 kroner dyrere for Præstemarkens nye beboere om måneden.
Hvis man som nuværende beboer på et af kommunens plejehjem ønsker den nye ordning, så er det forskelligt for hver enkelt borger på det enkelte plejecenter, om prisen vil stige eller ej. Det er ikke alle, der får en prisstigning. Det afhænger af den enkeltes ordning i dag.
Bliver der råd til briller?
På Præstemarken betaler beboerne i dag 2500 kroner om måneden for mad, aktiviteter og personlige hygiejneartikler som toiletpapir plus 940 kroner for personaletimer til at tilberede maden, altså i alt 3440 kroner om måneden.
Jeg er lidt bekymret ved det. Der er jo et køkken derovre, hvor min mor bor, og jeg er bange for, at det køkken vil forsvinde
Den nye ordning koster 3686 kroner om måneden eksklusiv personlige hygiejneartikler og aktiviteter.
- Det er mange penge, og der er mange, der er presset over det økonomiske i det og spørger sig selv, om der nu bliver råd til briller. Og hvad med de ture, beboerne plejer at tage på, vil det så helt stoppe, siger Inge Pedersen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Indvendingerne imod den nye ordning kommer først og fremmest fra Præstemarkens pårørende, men for at svare på spørgsmål har Guldborgsund Kommune arrangeret orienteringsmøder på alle kommunens plejecentre, og så har Fælleskøkkenet som denne aften inviteret til prøvesmagninger for at fortælle om principperne i den nye ordning, hvor man blandt andet vil servere årstidens grøntsager og frugt og købe ind hos lokale producenter.
- Kødet kommer fra frilandsgrise på Lolland, fortæller Ninna Bondehøj, der lover de fremmødte, at de selvfølgelig også vil være opmærksomme på at bruge råvarer fra Falster og ikke kun Lolland.
Tilbyder særlig kost
Udover at Fælleskøkkenet har fokus på, at maden opfylder de ernæringsmæssige kostregler for ældre, så kan de også tilbyde særlige diæter som eksempelvis "Gratinkost", der er et tilbud til ældre med tygge- og synkebesvær, der kan gøre det svært at spise.
- Vi er eksperter i at kunne tilberede et måltid, der passer til den enkeltes behov ikke bare rent ernæringsmæssigt, men også fysiologisk, fortæller Ninna Bondehøj. Hun har stillet et eksempel på et stykke smørebrød frem, hvor ingredienserne er faste, men bidderne kan mases med tungen, før de synkes.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men selv om ingen af de nuværende beboere på Præstemarken vil blive tvunget ind i en ny ordning med mad fra Fælleskøkkenet, og at man fortsat kan vælge at bestille råvarer frem for færdiglavet mad, så er der alligevel en usikkerhed hos de pårørende for, at der alligevel på sigt kommer ændringer:
- Jeg er lidt bekymret ved det. Der er jo et køkken derovre, hvor min mor bor, og jeg er bange for, at det køkken vil forsvinde. Det er den bekymring, jeg har haft fra starten af - at det gode køkken blev taget væk. Men det kan jeg forstå, at det er ikke dét, der er hensigten med det. Så det må vi holde dem fast på, at det nok skal komme til at være godt, hvis man laver det her i samarbejde med de pårørende og personalet, siger Jens Christian Bruhn Jensen.