Ny app kan vise hvilken svamp man har fat i

Selv om ny app kan give et praj om, hvorvidt en svamp er spiselig, bør man altid spørge kender til råds.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forskere fra Naturhistorisk Museum på Københavns Universitet har udviklet en app, der via fotogenkendelse kan artsbestemme skovens svampe.

Appen hedder Danmarks Svampeatlas.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

- Det er første gang, at det er muligt at få hjælp til at artsbestemme svampe med det samme ved hjælp af elektronisk billedgenkendelse i Danmark, siger lektor og projektleder Jacob Heilmann-Clausen.

Rød fluesvamp
Læs også
Satans rørhat og snehvid fluesvamp: Disse svampe skal du holde dig fra
Rød fluesvamp
Læs også
Satans rørhat og snehvid fluesvamp: Disse svampe skal du holde dig fra

Spørg altid kender til råds

Appen er koblet sammen med Danmarks Svampeatlas, som er en stor database over danske svampe.

Når man har taget et billede af en svamp, bliver billedet analyseret. Herefter foreslår appen en række bud på, hvilke svampearter der kan være tale om.

Den svampeart, som algoritmen anser for at være den mest sandsynlige, vil ligge øverst.

Svampe Boom
Læs også
Svampeboom:
Dødelige svampe skyder op - nybegyndere skal være varsomme
Svampe Boom
Læs også
Svampeboom:
Dødelige svampe skyder op - nybegyndere skal være varsomme

Forskerne advarer dog om, at appens vurdering af den pågældende svamp ikke kan stå alene.

- Du må aldrig spise en svamp, bare fordi fotogenkendelsen foreslår, at det er en spiselig svamp, du har fundet.

- Du bør altid sørge for også at spørge en erfaren svampekender til råds, siger Jacob Heilmann-Clausen.

7 GODE RÅD OM SVAMPEJAGT:

  • Spis kun svampe du kender. Er du det mindste i tvivl, så lad dem være.
  • Spis kun godkendte spisesvampe.
  • Brug kun friske svampe til madlavning.
  • Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp. Nogle mennesker er overfølsomme over for svampe, så hvis du kun spiser lidt, mærker du også overfølsomheden svagt.
  • Spis ikke vilde svampe i rå tilstand. Vilde svampe skal gennemsteges eller gennemkoges.
  • Hvis du har mistanke om svampeforgiftning, så søg læge eller tag på skadestuen. Medbring evt. resterne af svampene eller madrester, så de kan analyseres.
  • Pluk ikke svampe tæt på trafikerede veje eller industri, da svampe absorberer tungmetaller, hvilket er giftigt for kroppen i større mængder.


Kilde: Naturstyrelsen

Børn fra Haslev døde

Der er hvert år svampeplukkere, som kommer galt afsted, når de plukker og efterfølgende spiser af skovens svampe.

I 2017 omkom to børn fra en familie i Haslev, efter at de ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde indtaget giftige svampe plukket i det fri.

Mindes forgiftet familie i Haslev
Læs også
Giftige svampe var årsag til dødsfald i familie fra Haslev
Mindes forgiftet familie i Haslev
Læs også
Giftige svampe var årsag til dødsfald i familie fra Haslev

Overlæge Niels Ebbehøj fra Giftlinjen ved Bispebjerg Hospital har tidligere over for Ritzau anslået, at giftige svampe i gennemsnit koster et til to dødsfald om året samt et tilsvarende antal levertransplantationer.

Giftlinjen modtager omkring 700 opkald om året om svampe.

VIDEO: Sådan her lød det, efter to børn mistede livet og en hel familie fra Haslev blev hasteindlagt efter at have indtaget giftige svampe.

 

Nyhedsoverblik