Nu starter skolernes sommerferie: Sådan undgår du kø på vejene i weekenden

Lange køer, sure bilister der tuder, grædende børn på bagsædet. Turen på sommerferie kan blive lang. Medmindre du tager dine forholdsregler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I den kommende weekend starter børnenes sommerferie og dermed også den heftige trafik på landevejene.

Læs her, hvordan du bedst gebærder dig i den travle sommertrafik, og hvordan du kan navigere udenom de lange køer.

Vagthavende hos Vejdirektoratet, Brit Osted Nielsen, giver dig her de bedste råd til at undgå at blive fanget:

Hvad skal jeg være opmærksom på i den kommende weekend?

Roskilde Festival starter, hvilket betyder, at der på Holbæk Motorvejen godt kan være en del trafik. Skal man igennem Roskilde vil man især kunne mærke trængslen. Man kan sagtens komme igennem - men måske er det lettere at køre i en bue uden om.

Samtidig starter Sjælland Rundt på torsdag den 28. juni. Det betyder, at hvis man tager de mindre veje, vil der være en del cyklister på landevejene.

Kø
Læs også
Sådan undgår du at blive fanget i sommerferietrafikken
Kø
Læs også
Sådan undgår du at blive fanget i sommerferietrafikken

Hvornår er der mest trafik?

Allerede fra fredag eftermiddag, vil der være tæt trafik og mindre kødannelse, når feriebilister blander sig med eftermiddagens sædvanlige myldretrafik.

Generelt forventer Vejdirektoratet, at trafikken bliver mest presset lørdag mellem klokken 10 – 16. Her må man regne med tæt rejsetrafik og risiko for kødannelser flere steder. Derfor kan man med fordel vente med at køre på ferie til efter myldretiden.

Hvor er der mest trafik?

Trafikken vil hovedsageligt bevæge sig på tværs af landet fra Sjælland mod Jylland via Fyn og Sjællands Odde samt sydover mod Tyskland.

Det vil sige, at trafikken på Sjælland primært centrer sig omkring knudepunkterne mod færgen på Sjællands Odde, mod Storebæltsbroen og mod Rødby Puttgarden.

Lørdag vil trafikken være i sommerhusområderne mod Nordsjælland og Sjællands odde, samt i nærheden af Marienlyst Strand og ved Lalandia.

Rejstrafiken vil især kunne mærkes på disse strækninger:

  • Fynske Motorvej – især den vestlige del
  • Sønderjyske Motorvej til og fra Tyskland – især omkring Kolding
  • Køge Bugt Motorvejen -          Vestmotorvejen og Storebæltsbroen
  • Østjyske Motorvej – især i Trekantområdet og ved vejarbejdet mellem Skanderborg og Aarhus
  • Rute 21 til og fra Sjællands Odde  

Hvad kan jeg gøre for at undgå trafikken?

Du kan eventuelt køre lidt før eller efter de mest belastet tidspunkter. Det vil sige fredag efter klokken 18. og lørdag inden kl. 10.00 og efter kl. 18.00.

Man kan tage nogle mindre veje end de helt store. Det gør dog, at transporttiden bliver lidt længere.

Hold dig iøvrigt orienteret om eventuel kødannelse og uheld på Vejdirektoratets app eller hjemmeside.

Hvordan forbereder jeg mig bedst på turen?

Man skal sørge for at have god tålmodighed og have noget med som børnene kan beskæftige sig med. Og så skal man huske at have vand og mad med i bilen.

Videre mod syd

Skal du sydpå, så kan du eventuelt forberede dig ved at læse FDMs guide for ferietrafikken i Tyskland og Frankrig. Den finder du her.

Hvornår er trafikken normal igen?

Ifølge Vejdirektoratet vil den værste trafik være overstået søndag, men der vil stadig være tæt trafik.

Stort set hver weekend resten af sommeren, skal man regne med langt flere biler på vejene end normalt. Og samtligt ventes der alle lørdage indtil uge 32 trængsel på vejene.

Det gælder især på den vestlige del af Fynske Motorvej, på Vestmotorvejen og henover Storebælt samt på E45 til og fra den tyske grænse.   

Der vil også være tæt trafik i weekenderne på de foretrukne ruter til og fra sommerhus- og ferieområder.

 

Det forventede trafikmønster i sommerferien: 

Det forventede trafikmønster i sommerferien: 
Det forventede trafikmønster i sommerferien:  Foto: Vejdirektoratet

Nyhedsoverblik