Nu kan du søge ind på læreruddannelse med løn

Den nye læreruddannelse med løn undervejs optager for første gang i år elever uden ansættelsesaftale på forhånd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du har mod på lærerfaget, men ikke kan overskue SU i årevis, har du nu mulighed for at søge ind på læreruddannelsen med løn.

Det er Professionshøjskolen Absalons læreruddannelse i Vordingborg, der åbner op for ansøgninger til uddannelsen, uden man behøver en uddannelsesaftale med en skole på forhånd, som man ellers skulle hidtil.

quote At være lærer er et vigtigt job, så vi går ikke på kompromis med kvaliteten

Stina Løvgreen Møllebach, centerleder Professionshøjskolen Absalon

- Uddannelsesstillingerne bliver ikke nødvendigvis slået op lige omkring ansøgningsfristen til læreruddannelsen d. 15 marts, og derfor har Professionshøjskolen Absalon besluttet at gøre det muligt at søge ind på den skolebaserede læreruddannelse, selv om man ikke har en ansættelseskontrakt med en kommune i hånden, siger centerleder Stina Løvgreen Møllebach i en pressemeddelelse.

Gevinst i uddannelsen

Skolebaseret Læreruddannelse hedder uddannelsen, hvor man bliver ansat på en folkeskole og underviser på deltid, samtidig med at man læser på uddannelsen. Undervejs får man løn for de timer, man underviser, som så kan suppleres med SU.

Desuden anbefaler man på uddannelsen, at de timer, man læser på uddannelsen, samtidig er de timer, som man underviser i ude på folkeskolerne. Det giver en forbindelse mellem teori og praksis som er helt unik i forhold til den ordinære læreruddannelse. 

Ifølge Professionshøjskolen Absalon har man allerede set en gevinst ved den kobling.

- De studerende kan tage teorien med, når de underviser, og samtidig kan de tage cases med fra deres undervisning og bruge i uddannelsen. Det er der, vi kan se, at studerende på den skolebaserede læreruddannelse klarer sig godt, siger Mona Høegh som er uddannelsesleder for den skolebaserede læreruddannelse i Vordingborg.

Hvis man opfylder de samme krav, som der er til den almindelige læreruddannelse, kan man i princippet komme direkte fra gymnasiet og ud i den skolebaserede læreruddannelse.

Men det er dog en anden målgruppe, uddannelsen henvender sig til.

- Vi har set, at vi rammer en anden målgruppe med uddannelsen. Det er typisk mere modne personer, der er bosiddende i omegnskommunerne, som har forpligtet sig til et liv, hvor de ikke ville kunne klare sig for en SU. Det kan være personer, der i forvejen har erfaring med at arbejde med børn og unge på andre måder, forklarer Mona Høegh. 

Ansøgningsfristen er den 15. marts, og med den nye mulighed for at søge uden ansættelsesaftale håber centerlederen for Professionshøjskolen Absalon, at flere kommuner vil få øjnene op for tilbuddet.

henrik_hnsen.jpg
Læs også
Lærerforeningen vender tomlen nedad til uddannelse: Det er ikke løsningen på lærermanglen
henrik_hnsen.jpg
Læs også
Lærerforeningen vender tomlen nedad til uddannelse: Det er ikke løsningen på lærermanglen

- Nogle skoler har endnu ikke taget denne mulighed i anvendelse, så måske kan den nye ansøgningsprocedure medføre, at skolerne tager godt imod ansøgere, der er motiverede og parate til at starte på uddannelsen efter sommerferien, siger centerleder Stina Løvgreen Møllebach.

Det er mangel på lærere i folkeskolen, der gør, at man åbner op for anderledes måder at få flere undervisere.

En opgørelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der mangler lærere over hele landet. I gennemsnit er det 84 procent af alle lærere i folkeskolen, der rent faktisk er uddannede lærere.

Her i regionen ligger Lolland, Guldborgsund, Ringsted, Holbæk og Stevns kommuner i den kategori, hvor 80-83 procent af lærerne i folkeskolen er uddannede. I resten af landets kommuner ligger tallet mellem 65-80 procent.

Følger samme krav

For at blive optaget på den skolebaserede læreruddannelse med studiestart til efteråret, skal man, udover at opfylde de almindelige krav til optagelsen, inden sommer have en uddannelsesaftale med en kommune. 

Uddannelsen foregår, udover den lønnede del, ellers på lige vilkår med den ordinære læreruddannelse. Derfor vil man skulle leve op til de samme krav, understreger studielederen.

henrik_ansat_og_i_skole_.jpg
Læs også
Opgør med lærermanglen: Henrik blev ansat som lærer, mens han selv gik i skole
henrik_ansat_og_i_skole_.jpg
Læs også
Opgør med lærermanglen: Henrik blev ansat som lærer, mens han selv gik i skole

- At være lærer er et vigtigt job, så vi går ikke på kompromis med kvaliteten. Som studerende på den skolebaserede læreruddannelse skal man leve op til præcis de samme mål som andre lærerstuderende, og man skal bestå præcis de samme eksamener, siger Stina Løvgreen Møllebach.

Skulle det mod forventning ikke lykkes at få en uddannelsesstilling, så vil kvalificerede ansøgere i stedet blive tilbudt en uddannelsesplads på den almindelige læreruddannelse, og så kan man herfra søge de uddannelsesstillinger, der løbende opslås i kommunerne, eller man kan selv finde en stilling på en skole, hvor man måske i forvejen har noget vikar-arbejde.

Ansøgningsfrist til skolebaseret læreruddannelse er senest den 15.marts klokken 12.00. Der søges gennem den koordinerede tilmelding KOT. På Professionshøjskolen Absalon er det Læreruddannelsen Vordingborg, der udbyder skolebaseret læreruddannelse. 

Professionshøjskolen Absalon
Læs også
Mangel på lærere skaber efterspørgsel på alternativ uddannelse
Professionshøjskolen Absalon
Læs også
Mangel på lærere skaber efterspørgsel på alternativ uddannelse

Nyhedsoverblik