Nu kan du byde på en af Danmarks ældste campingpladser

Statens ejendomsselskab har sat fem statslige campingpladser til salg – herunder Høve Strand Camping. Nu bliver de sat i budrunde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lige ved Sejerø Bugten i Odsherred Kommune ligger en campingplads på 1,5 hektar. Der er hverken elektricitet, campingvogne eller hoppepude, men der er masser af natur og ro.

Og nu skal campingpladsen have ny ejer.

For nylig er en række af statens ejendomme blevet sat til salg, blandt andet Høve Strand Camping og fire andre statslige campingpladser. Og der har været så overvældende interesse for campingpladserne, at statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, nu har valgt at sætte campingpladserne i budrunde.

Læs også
Har du en million kroner? En af Danmarks ældste campingpladser er til salg
Læs også
Har du en million kroner? En af Danmarks ældste campingpladser er til salg

Det skriver ejendomsselskabet i en pressemeddelelse.

- Alle fem campingpladser har oplevet en rigtig stor interesse fra både små og store aktører, og det er fra både ind- og udland, siger direktør Carsten Rasmussen fra Freja Ejendomme.

- De her pladser har en ret stor betydning for de respektive lokalsamfund, idet de trækker en del turister hvert år og dermed bidrager med liv og aktivitet. Derfor håber vi selvfølgelig også at kunne finde den helt rigtige køber til hver plads.

Artiklen fortsætter under videoen.

I april besøgte TV2 ØST campingpladsen, som nu er sat til salg.

En af landets ældste campingpladser

Der er sat en minimumspris på Høve Strand Camping på mindst 995.000 kroner. Den nuværende forpagter, Jan Vilhelmsen, fortalte i april til TV2 ØST, at han allerede havde budt på pladsen – men ikke det beløb, som staten gerne ville have.

Læs også
Ny lov træder i kraft: Statens campingpladser skal sælges
Læs også
Ny lov træder i kraft: Statens campingpladser skal sælges

- Det er helt hen i vejret i forhold til, hvad de tager for andre campingpladser. Det er jo kun jorden, du køber. Jeg har givet mit bud, men prisen holder jeg for mig selv, sagde han dengang.

Høve Strand Camping er en af Danmarks ældste campingpladser. Allerede i 1920’erne begyndte de første gæster at slå telte op i området. I dag er der 30 fastliggere på pladsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Allerede i 1920'erne blev de første teltpæle banket i jorden i området.
Allerede i 1920'erne blev de første teltpæle banket i jorden i området. Foto: Odsherred Lokalarkiv

En af dem er Morten Rissted, der er kommet på pladsen siden barndommen.

- Jeg er kommet her siden 1968. Jeg lå og hørte månelandingen i 1969 på en transistorradio heroppe, fortalte han i april.

Der er budfrist på campingpladserne den 24. juni.


Nyhedsoverblik