Træ brød i brand midt i skoven: Nu forvandles det til paradis for insekter

Onsdag morgen var der ild i et træ midt i skoven ved Haraldsted sø. Men det får lov at stå til glæde for insekterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter en nat med lyn og torden blev beredskabet i Ringsted kaldt ud til en skovbrand ved Haraldsted sø klokken 05.27 onsdag morgen

En løber havde på sin morgentur observeret, at det brændte voldsomt i et stort træ i skoven, og kontaktede derfor beredskabet.

Brand regstrup
Læs også
Sådan ramte nattens store tordenvejr os – hus blev ramt af lynet
Brand regstrup
Læs også
Sådan ramte nattens store tordenvejr os – hus blev ramt af lynet

Indsatsleder Michael Lohse fortæller, at det var svært at komme ind til træet, der ikke stod i nærheden af en sti. En del af den mindre beplantning omkring træet brændte også ned, men ilden nåede ikke at brede sig til andre store træer i skoven.

quote Det er sådan set det modsatte, vi har brug for; det er en uordentlig skov, hvor der netop er masser af henfald af træer

Jørgen Sandby, Naturstyrelsen

Indsatslederen kan ikke fortælle, om branden skulle være opstået på grund af et lynnedslag.

- Det kan jeg ikke vurdere, men træet står inde midt i skoven, hvor det er svært at komme til, siger han.

Det udbrændte træ bliver stående

Branden i træet er nu slukket, og Naturstyrelsen har vurderet, at resterne af det udbrændte træ skal blive stående i skoven. Det gavner nemlig biodiversiteten i området.

Jørgen Sandby, der er specialkonsulent ved Naturstyrelsen Storstrøm fortæller, at et udbrændt træ som det ved Ringsted kan være til stor gavn for naturen.

Artiklen fortsætter under billedet

Resten af det udbrændte træ kan blive hjemsted for insekter og andre dyr.
Resten af det udbrændte træ kan blive hjemsted for insekter og andre dyr. Foto: Henrik Larsen

- Det her med, at det bliver skadet, det betyder, at der er et vækstmedie for svampe, som stille og roligt går i gang med at nedbryde træet, og det er det, der er med til at skabe den der biodiversitet, siger han.

- Så her har naturen hjulpet lidt til, siger Jørgen Sandby, der fortæller, at træet ved Haraldsted sø kan blive hjemsted for biller, flagermus eller fugle, som finder nogle gode muligheder for at bygge rede i huler eller revner i sådan en udbrændt stamme.

Vil have uordentlige skove

Jørgen Sandby fortæller, at biodiversiteten i de danske skove er trængt, fordi man har været for god til at tynde ud i skovene og fjerne døde træer og nedfaldne grene.

- Man rydder simpelthen for godt op. Produktionsskov er at tage det ved ud, der kan bruges til gavntræ og flis og få ryddet op i skovbunden, så den er nem at håndtere, siger han.

Sol
Læs også
Vi har årets femte sommerdag - og der er mere sommer på vej
Sol
Læs også
Vi har årets femte sommerdag - og der er mere sommer på vej

- Det er sådan set det modsatte, vi har brug for; det er en uordentlig skov, hvor der netop er masser af henfald af træer og dødt ved, siger han.  

- Det komplette kredsløb, det får vi nok aldrig. Men vi kan godt gøre noget for, at vi får bygget det ordentligt op igen, og der er sådan nogle træer her en vigtig brik, siger Jørgen Sandby.


Nyhedsoverblik