Nu er der snart danmarkspremiere på økologisk sukker

Inden for den nærmeste fremtid kan man købe den første danske pose økologisk sukker. For nu går mange sukkerroeavlerne over til økologi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Interessen for at producere økologiske sukkerroer er støt voksende. Og inden for den nærmeste fremtid kan man faktisk købe den første danske pose økologisk sukker. 

Det skriver DR P4 Sjælland. 

- Så sent som i dag har vi fået yderligere en hektar tilmeldt til den økologiske dyrkning, så det går bare frem af, siger Bo Secher, chefkonsulent i Nordic Sugar.

quote Normalt anbefaler vi en omlægning i løbet af sommeren, men der er rigtigt mange der vil i gang hurtigst muligt med økologiske sukkerroer

Økologikonsulent i Gefion, Steffen Blume

Landboforeningen Gefion har holdt informationsmøder for sukkerroeavlerne på Lolland og Falster, og det har efterfølgende fået mange til at vælge at lægge om til økologi.

- Normalt anbefaler vi en omlægning i løbet af sommeren, men der er rigtigt mange der vil i gang hurtigst muligt med økologiske sukkerroer, og så skal de starte omlægning her i foråret, så de i 2019 kan levere økologiske sukkerroer, siger økologikonsulent i Gefion, Steffen Blume.

Allerede i år bliver de første økologiske sukkerroer høstet, men hvornår de havner i handelen vides ikke endnu.

- Måske i 2017, måske i et af de efterfølgende år, siger Bo Secher fra Nordic Sugar:

Nordic Sugar vil ikke spå om, hvor meget det danske økologiske sukker kommer til at koste i forhold til det, man i dag importerer fra mellemamerika.


Nyhedsoverblik