I aften kan du se imponerende nordlys over Danmark

Fredag aften er der gode chancer for at opleve nordlys – søg væk fra byens lyskilder og oplev det fantastiske naturfænomen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nordlys – eller med andre ord: en sky af elektrisk ladede partikler – er på vej mod jorden efter to kraftige udbrud på solen.

Og det kan give anledning til at opleve smukke gule, grønne og violette farver på himlen fredag aften, hvis vejret er klart.

 
  Foto: Expedia

For at få det bedste ud af det farvestrålende naturfænomen skal man være et sted uden for mange gadelamper og andet lys, der kan forstyrre udsynet. Og så skal der selvfølgelig være skyfrit.

De bedste steder at se lysshowet

I april var Høve Strand et godt bud på et spot, hvorfra man kunne få en fantastisk oplevelse af farveeksplosionen.

Sådan så det ud, da Adrien Mauduit fangede nordlyset ved Høve Strand den 23. april omkring klokken 22.40. Video: Adrien Mauduit

Faktisk kan flere steder på Sjælland og øerne være oplagte steder at overvære lysshowet fra.

I april modtog vi flere utrolige billeder fra både den nordlige og sydlige del af regionen – så kommer du langt nok væk fra byens lyskilder, kan du være heldig at opleve det samme i morgen aften.

 
  Foto: Expedia

Nordlys findes i forskellige typer og i forskellige farver, som afhænger af forskellige faktorer. Bliv endnu klogere her.

 
  Foto: Expedia
 
  Foto: Expedia

Nyhedsoverblik