Jacob får erstatning efter mishandling - men pengene er ikke det vigtigste

De tidligere plejebørn fra Mern-sagen vinder sagen mod Vordingborg Kommune. Håbet er nu, at andre, der har været igennem det samme, står frem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg blev meget stille. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Om jeg skulle grine eller græde.

Sådan fortæller det tidligere plejebarn Jacob Svendsen, efter han netop har vundet sin sag mod Vordingborg Kommune.

Sammen med det andet plejebarn Martin Larsen sagsøgte han kommunen for ikke at have grebet ind overfor årelange mishandling af i alt ni plejebørn. Også det der i folkemunde bliver kaldt Mern-sagen.

I 2012 blev en plejemor og en plejefar, der var bosat i den lille by Mern på Sydsjælland, dømt skyldige i byretten for vold og mishandling af deres plejebørn gennem en periode på 20 år.

Mern
Læs også
Mern-sagen: Da ni plejebørn blev vanrøgtet gennem to årtier
Mern
Læs også
Mern-sagen: Da ni plejebørn blev vanrøgtet gennem to årtier

De blev idømt henholdsvis to og 2,5 års fængsel. En dom, de ankede, og året efter valgte landsretten at stadfæste byrettens dom.

quote Jeg havde nok taget sorgerne på forskud, jeg plejer ikke rigtig at have held med mig, men det havde jeg så den her gang

Jacob Svendsen, tidligere plejebarn

Men det skulle ikke blive det endegyldige punktum i sagen. I 2017 valgte de to tidlige plejebørn, Jacob Svendsen og Martin Larsen, at sagsøge Vordingborg Kommune, hvor de krævede en erstatning på 300.000 kroner hver. Og nu har landsretten dømt, at Vordingborg Kommune ikke levede op til sit ansvar i Mern-sagen.

- Jeg havde nok taget sorgerne på forskud, jeg plejer ikke rigtig at have held med mig, men det havde jeg så den her gang. Jeg havde faktisk ikke regnet med, at vi ville vinde, lyder det fra Jacob Svendsen.

Nu er der nogle, der tror på dem

Da plejeforældrene i 2012 blev dømt for deres behandling af plejebørnene, lagde retten vægt på de forskellige vidneforklaringer fra børnene. Forklaringerne var meget ens, til trods for at børnene havde boet hos plejeforældrene i forskellige perioder.

Se øjeblikket, hvor Martin Larsen får at vide, at de har vundet sagen.

Tre af børnene havde været indespærret, og seks andre var blevet udsat for vold hos plejefamilien. Et barn var blevet straffet med stroppeture og to andre børn var blevet truet med at blive skudt.

Læs også
Mishandlet i årevis:
Tidligere plejebørn vinder erstatningssag
Læs også
Mishandlet i årevis:
Tidligere plejebørn vinder erstatningssag

Derfor betyder det meget for Jacob Svendsen, at landsretten nu erkender, at der blev fejlet i deres sag.

- Dengang jeg skulle i retten og vidne og fortælle, hvad jeg havde været igennem, hvis de tre dommere ikke havde taget det til sig og havde afvist vores sag, så føler jeg lidt, at det var os, der var de anklagede og at det var os, der talte usandt, fortæller Jacob Svendsen.  

- Heldigvis er det ikke blevet sådan.

quote Der er nogle mennesker, der skal stilles til ansvar for det, man har været igennem

Jacob Svendsen, tidligere plejebarn

Nu var der nogle, der troede på dem.

Håber, det giver andre blod på tanden

Under retsdagene i landsretten argumenterede Vordingborg Kommune for, at det havde gjort, hvad de skulle. Plejefamilien var bosat i Vordingborg Kommune, og derfor var det dengang den kommune, der havde ansvar for at godkende og følge op på plejefamilien. 

Men da det var det daværende Højreby Kommune - nuværende Lolland Kommune - som havde anbragt de to drenge hos familien, havde de ansvaret for at føre tilsyn med drengene. Vordingborg Kommune mente altså, at den havde levet op til den daværende lovgivning - og derfor ikke skulle betale erstatning. 

Men landsretten vurderede alligevel, at kommunen skal betale de to tidligere plejebørn hver 300.000 kroner i erstatning for krænkelse af plejebørnenes rettigheder i henhold til FN`s Børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Hør Rasmus Kjeldahl, direktør i organisationen Børns Vilkår, fortælle om sagens betydning

Og Jacob Svendsen håber nu, at det kan gøre en forskel for andre børn, der har stået i en lignende situation.

- Det er det, der har været formålet hele vejen igennem. Det har ikke været pengene. Det har bare været en bonus, siger Jacob Svendsen.

Læs også
Børns Vilkår glæder sig over dom:
- De her børn har været groft svigtet af kommunen
Læs også
Børns Vilkår glæder sig over dom:
- De her børn har været groft svigtet af kommunen

- Jeg har aldrig nogensinde i mit liv troet, at jeg ville få så stor en erstatning. Så det er, hvad det er. Formålet med det her er, at der sikkert er lignede sager ude i Danmark, hvor man bare har tænkt, at det, man har været igennem, er lige meget og sket og sket. Og det er jo der, de skal tænke, fandeme nej. Der er nogle mennesker, der skal stilles til ansvar for det, man har været igennem, fordi man enten har boet hos mor og far eller som i min sag i en plejefamilie.

- Jeg kom jo i pleje, fordi jeg manglede omsorg og kærlighed, og fordi jeg var udadreagerende. At jeg så ikke får den hjælp, der skal til, er fuldstændig useriøst. Så jeg håber virkelig, at med alle de sager, der har været på tv nu, at folk får gnisten og tænker, at Jacob (Svendsen, red.) og Martin (Larsen, red.) har gået hele vejen. Det kan godt være, det har taget noget tid, men de har turde at gå på tv og i retten, siger Jacob Svendsen

Mernsagen
Læs også
Mern-sagen: Levede Vordingborg Kommune op til sit ansvar?
Mernsagen
Læs også
Mern-sagen: Levede Vordingborg Kommune op til sit ansvar?

Nyhedsoverblik