Niels blev anmeldt for at beskære træer - nu har politiet droppet sagen

En sag fra Rødvig i Stevns Kommune får nu en rolig afslutning, efter politiet afviste at følge op på en anmeldelse for ulovlig beskæring af træer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nej, det var ikke i orden, at Niels Brogaard fra Rødvig beskar tre træer ved lystbådehavnen i Rødvig ud for hans hjem. Men sagen er ikke nogen sag for politiet. Sådan lyder konklusionen fra anklagemyndigheden, efter Stevns Kommune tilbage i 2017 politianmeldte borgeren for at styne tre træer, der vokser på vejen ved hans hjem. Det skriver Dagbladet.

Politiet lader sagen falde, da de ikke vurderer, at de vil kunne vinde en sag om hærværk i retten, og dermed ser sagen for rødvigborgeren ud til at være slut.

Sagen kom frem i 2017, hvor Niels Brogaard efter i en menneskealder at have stynet et enkelt træ ud for sin egen grund også stynede to andre træer på havnen.

styne træ
Læs også
Borgmester ville annullere bøde: Nu er afgørelsen udskudt
styne træ
Læs også
Borgmester ville annullere bøde: Nu er afgørelsen udskudt

Tager sagen til efterretning

Det faldt dog kommunen så meget for brystet, at de valgte at politianmeldte ham, og ville gøre ham ansvarlig for et tab på 6.000 kroner for træerne. Det er dog denne beslutning, som politiet nu afviser.

quote Det har allerede varet for længe, så nu slutter vi den her.

Birgitte Nielsen, centerchef for Teknik og Miljø i Stevns Kommune

- Vi tager sagen til efterretning, og vi gør ikke mere i sagen nu. Det har allerede varet for længe, så nu slutter vi den her, siger Birgitte Nielsen, der er centerchef for afdelingen for Teknik og Miljø i Stevns Kommune til TV ØST.

Hun understreger, at kommunen ikke har synes det var rart at melde en borger til politiet.

Niels Brogaard blev anmeldt for selvtægt af kommunen, efter han har stynet træer uden for sin grund.
Niels Brogaard blev anmeldt for selvtægt af kommunen, efter han har stynet træer uden for sin grund.
styne træ
Læs også
Borger politianmeldt for at styne træer: Nu vil borgmesteren trække anmeldelsen tilbage
styne træ
Læs også
Borger politianmeldt for at styne træer: Nu vil borgmesteren trække anmeldelsen tilbage

- Jeg tror, at det er til alles tilfredshed, at vi stopper forløbet her. Det er altså ekstremt sjældent, at vi griber til at politianmelde en borger i en sag som denne, siger hun.

Det har ikke været muligt for TV ØST at træffe Niels Brogaard - men han siger til Dagbladet, at han ikke længere vil styne de kommunale træer. Han noterer sig dog med tilfredshed, at kommunen nu er begyndt at styne træerne igen.

Stevns Kommune havde mulighed for at anke politiets afgørelse, men det vil kommunen afstå fra, oplyser de til TV ØST.


Nyhedsoverblik