Far til Nicklas: Jeg prøver at pakke vreden væk

Præstøulykken for præcis fem år siden ændrede ikke kun livet for de involverede i ulykken. Også forældrene kæmper med at komme videre efter den tragiske hændelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi møder Thomas Bøhm i hans lejlighed på Amager. Den 11. februar er for ham blevet en dag, han ikke kan glemme. Præcis denne dato for fem år siden, kæntrede hans søn, Nicklas, i en dragebåd på Præstø Fjord sammen med 12 andre elever og to lærere fra Lundby Efterskole.

- Men kan det hele i den alder. Men så sker ulykken, og så har man en dreng, som er bange og ked af det. Han er ked af det hele tiden og har ikke overskud. Det er virkelig hårdt at have et barn, som har været ude for sådan en ulykke, siger Thomas Bøhm til TV ØST.

Kræver undskyldning

På armen har Thomas Bøhm fået en tatovering. Den forestiller retfærdighedsgudinden iført et dannebrosflag med forstanderens hoved i den ene hånd i stedet for et sværd.

Jeg savner stadig den undskyld den dag i dag, siger Thomas Bøhm

- Det handler ikke om at slå nogen ihjel, men det er simpelthen for at kappe forbindelsen. Jeg kunne ikke mere. Jeg blev nødt til at trække stikket, for ellers tappede det mig fuldstændig for energi, siger Thomas Bøhm.

Nicklas Bøhm har i dag taget en handelsskoleuddannelse og er flyttet til London, hvor han arbejder som tjener. Imens venter hans far på en undskyldning fra den daværende forstander for Lundby Efterskole Truels Truelsen.  

- I stedet for at benægte, benægte, benægte, så må man være ydmyg og påtage sig sit ansvar og så siger man undskyld, siger Thomas Bøhm.

Venter stadig fem år efter

Ifølge Thomas Bøhm er det stærkt kritisabelt, at hverken eleverne involveret i ulykken eller deres forældre ikke har fået en undskyldning fra den tidligere forstander.  Kun en enkelt gang har Thomas Bøhm talt med den daværende forstander. Det var før ulykken.

De havde været ude at sejle en sommerdag, hvor de også var ved at kæntre, siger Thomas Bøhm

- De havde været ude at sejle en sommerdag, hvor de også var ved at kæntre, hvor de sejlede uden redningsveste, følgebåd – ingenting. Der ringede jeg til ham for at sige, at det skulle de stoppe med. Det er den eneste gang, jeg har talt med ham, siger Thomas Bøhm.

Forstander Truels Truelsen blev idømt 60 dages betinget fængsel for uagtsom legemsbeskadigelse samt overtrædelse af loven om sikkerhed til søs og blev desuden frakendt retten til at undervise i sejlsport i tre år. Forstanderen er for længst kommet ud af fængsel. Men Thomas Bøhm venter stadig på en undskyldning.

- Jeg savner stadig den undskyld den dag i dag, siger Thomas Bøhm. 


Nyhedsoverblik