I maj 2016 ansøgte det Hollandske firma Nail Resources om tilladelse til at lede efter olie, gas og geotermisk energi på Lolland og Falster.
Ansøgningen møder dog massiv modstand fra både Guldborgsund og Lolland kommuner. Begge udtrykker stor frustration over Klima-, Forsynings- og Energiministeriets behandling. Kritikken fra kommunerne går på, at Klima-, Forsynings- og Energiministeriet kun har udsendt et enkelt brev siden maj sidste år. Brevet indeholder kun information om selve ansøgningen.
- At ministeren kan træffe en afgørelse uden at forhøre sig hos kommunerne, det er simpelthen så forkert, at man kan slippe uden om den demokratiske proces, og det giver naturligvis endnu mere modstand mod hele projektet, siger Gert Mortensen, formand for klima-, miljø- og teknikudvalg i Lolland Kommune.
Hvis alt går efter planen træffer Klima-, Forsynings- og Energiministeriet beslutningen om at give tilladelse eller afslag på ansøgningen torsdag.
- Jeg synes måske lige, at man skulle sætte en prop i, indtil vi har haft en chance for at diskutere sagen, så vi ved mere om, hvad de vil bore efter, hvor de vil bore og hvornår, siger John Brædder, Borgmester (G) i Guldborgsund Kommune.
Vil lede efter geotermisk energi
Det har ikke været muligt at træffe til det hollandske firma i dag, men de har tidligere udtalt, at deres udgangspunkt er at lede efter geotermisk energi, som er vand varmet af jordens kerne, som man kan bruge til at skabe miljøvenlig energi, eksempelvis til fjernvarme. Men de udelukker ikke, at de også vil udvinde olie og gas, hvis de støder på det undervejs.
- Vores politik er jo grøn, så vi er bestemt for termisk energi. Så hvis det er det, som det hollandske selskab vil bore efter, så byder vi dem velkomne, i det omfang de ikke skal bruge fracking i processen, for det er vi meget modstandere af. Vi vil ikke tage chancen og risikere at ødelægge vores grundvand, siger Gert Mortensen fra Lolland Kommune.
Det starter stille og roligt
Hvis tilladelsen bliver givet, betyder det i første omgang ufarlige prøveboringer. Problemet opstår, hvis prøverne i jorden viser, at der er noget at komme efter. Reglerne er nemlig sådan skruet sammen, at dem der finder skatten også har ret til at udvinde den. Det betyder, at firmaet i næste omgang kan søge om at få lov til at udøve fracking, hvis de finder noget i jorden.
- Der er 36 risikofyldte elementer, som skal opretholdes i forbindelse med fracking. Kan man det, så er det i og for sig ikke noget problem. Men jeg kan være bekymret for, om der er nogen, der ville kunne håndtere alle risikopunkterne, siger lektor Steffen Foss Hansen fra DTU.
Ved fracking føre man et stort bor forbi grundvandet og ned i fire kilometers dybde. Herigennem pumpes vand, sand og kemikalier ud i jorden. Den flydende lavradioaktive masse får jorden til at skifte farve de steder, hvor der er gevinst.
Det er, når massen skal tilbage til overfladen, at der kan opstå problemer, hvis ikke alle 36 risikoelementer er overholdt.
- Som udgangspunkt burde det ikke være farligt, men man skal virkelig vide, hvad man gør, og der skal laves utrolig mange miljøundersøgelser, før der overhovedet kan gives tilladelse til fracking, siger lektor Steffen Foss Hansen, DTU.