Nedrykkere fra Næstved sikrer sig ungt angrebstalent

Nedrykkede Næstved har lavet en toårig kontrakt med en 19-årige angriber.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rasmus Grosen.

Du har sikkert allerede hørt navnet, hvis du i den forgangne sæson i landets næstbedste række besøgte Næstved Stadion.

Den 19-årige angriber debuterede for nemlig Næstved med et mål i slutningen af april og startede siden inde i sæsonens sidste fem kampe. Fremgangen har nu udløst en toårig aftale til den unge angriber.

- Han er et ungt, spændende talent, og dét, han har vist, har været lovende. Ydmyghed kombineret med hårdt arbejde. Det er fantastisk at opleve, siger Næstveds sportschef, Jesper Frisenholm til Sjællandske.

Grosen og Næstved skal som bekendt spille 2. division under Michael Hemmingsens ledelse efter nedrykningen fra 1. division.

Usikker anfører

Det er dog ikke alt sammen fryd og gammen for den sjællandske fodboldklub.

Næstved-anfører Kristoffer Munksgaard vil nemlig være ærgerlig over at skulle spille 2. division og ved derfor ikke, hvad fremtiden bringer.

- Først og fremmest har vi ikke rigtig haft en rød tråd på holdet i organisationen, og så har der været for mange personlige fejl, udtalte Munksgaard forleden til bold.dk.

1487014000_naestved_boldklub.jpg11.jpg
Læs også
Næstved Boldklub: - Vi fokuserer på økonomi før sport
1487014000_naestved_boldklub.jpg11.jpg
Læs også
Næstved Boldklub: - Vi fokuserer på økonomi før sport

- Det afhænger ikke kun af mig selv, om jeg fortsætter. Jeg er sindssygt glad for at være her og har efterhånden fået et stort hjerte for klubben. Men når det er sagt, er jeg også et sted i min karriere, hvor jeg ville være rigtig ærgerlig over at skulle spille 2. division. Tiden må vise, hvad der kommer til ske, tilføjede Munksgaard.

Kristoffer Munksgaard kom til Næstved i januar 2016 fra HB Køge, og han har halvandet år tilbage af sin kontrakt.


Nyhedsoverblik