Nationalbanken fraråder ændring af lånegrænse for sommerhuse

Finanstilsynet har sendt forslag til ændring af lånegrænsen for fritidshuse. Men det er ikke en ændring, som Nationalbanken anbefaler - tværtimod.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skal være muligt at låne op til 75 procent af sommerhusets pris med et realkreditlån.

Grænsen ligger i dag på 60 procent. Det er et lovforslag, som erhvervsministeren Brian Mikkelsen netop har fremsat, og som skal første behandles i dag. 

Men det er ikke alle, der finder det en ligeså god idé som erhvervsministeren. 

Nationalbanken siger det ret klart i et høringssvar til lovforslaget: 

- Nationalbanken anbefaler at fastholde den nuværende realkreditlånegrænse for fritidshuse.

Boom i sommerhussalg
Læs også
Folketinget vil gøre det billigere at være sommerhusejer
Boom i sommerhussalg
Læs også
Folketinget vil gøre det billigere at være sommerhusejer

Tre årsager til at fastholde lånegrænsen

Nationalbanken giver tre grunde til, hvorfor en ændring af lånegrænsen ikke er at foretrække. 

For det første er markedet for fritidshuse mere flygtigt end markedet for almindelige huse - både når det gælder pris og salg. Og det altså udlån mere risikabelt for realkreditinstitutterne. 

Dernæst nævner Nationalbanken, at det er et skridt i den forkerte retning, da det mindsker sikkerheden bag realkreditobligationer. 

Og til sidst forklarer de, at der lige nu er en god konjunktursituation, hvor der er fremgang på boligmarkedet - hvilket altså ikke giver grund til at lempe lovgivningen. 

 


Nyhedsoverblik