Nakskovit hjælper grønlandske børn

Lolland har ifølge Bodil Seiding meget at byde på. Derfor har hun arrangeret en masse oplevelser for otte grønlandske børn på den syddanske ø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvor meget minder Lolland om Grønland? Ikke særlig meget. Derfor har en lærer fra den grønlandske by Qaarsut arrangeret en tur for sine elever til Danmark.

Pilu Nnguaq Nielsen Zeeb synes, at hendes elever skal opleve den danske hverdag og kultur. Derfor sparede de i to år op til en rejse til det sydlige Danmark.

På Lolland bor hendes moster nemlig. Og moster Bodil Seiding fra Nakskov har været klar til at hjælpe.

Det har været en stor oplevelse, siger Bodil Seiding.

Lalandia og safari

Børnene, deres lærer og to forældre har sparet sammen til selve rejsen til Danmark, hvor børnene har gået i dansk skole i 10 dage.

Men aktiviter efter skoletid har der ikke været plads til. Så Bodil Seiding tog sagen i egen hånd og skaffede sponsorater fra lokale bidragsydere.

Dermed sikrede hun, at de otte børn og tre voksne kunne opleve det bedste af Lolland.

De har blandt andet været i Knuthenborg Safari Park, Lystholm Naturpark, Bundgravene og Lalandia.

Og en sidste ting…

I morgen går rejsen videre til København, inden de skal hjem til Grønland igen - men først skal flokken ud på en sidste tur.

De skal lige nå en tur i Tivoli inden de endnu en gang vender snuden mod den lille bygd i det nordvestlige Grønland.

Og Bodil Seiding har også fået en på opleveren.

- Det har været en stor oplevelse, siger hun.


Nyhedsoverblik