Nye ejere har store planer: Næstved Storcenter vil udvide

Næstved Storcenter har vokseværk. Ejerne bag har planer om at udvide Sydsjællands største shoppingcenter med 19.000 ekstra kvadratmeter og en ny etage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Næstved har ejerne af Næstved Storcenter store planer for byens shoppingmekka. Det skriver Sjællandske.

Den amerikanske kapitalkæde BlackRock købte sidste år Sydsjællands største shoppingcenter og nu har de nye ejere lagt planer for udvidelse og fornyelse af indkøbscentret.

Næstved Byråds Plan- og Erhvervsudvalg skal mandag tage stilling til en principansøgning om en udvidelse på omkring 35 procent.

Næstved Storcenter
Læs også
Næstved Storcenter er blevet solgt
Næstved Storcenter
Læs også
Næstved Storcenter er blevet solgt

Gigant-udvidelse med ny 19.000 kvadratmeter og ny etage

Planerne er, at Næstved Storcenter skal udvides med en tilbygning på 19.000 kvadratmeter mod vest, som er modsat den nuværende hovedindgang mod Køgevej. Samtidig skal det eksisterende butikscenter bygges om og det meste af centret skal forsynes med en ekstra etage.

Mod Køgevej er højden på Næstved Storcenter 11 meter, men der søges om tilladelse til en max-højde på 18 meter. Også den ny bebyggelse ønskes op til 18 meter.

Ingeniørfirmaet Rambøll har udarbejdet skitseforslaget, der skal behandles i kommunens byggeafdeling.

Udvidelsen skal fremtidssikre Næstved Storcenter, der i dag har 75 specialbutikker og varehuset Bilka som den store primus motor. Udvidelsen skal sikre plads til større udvalgsvarebutikker plus serviceerhverv som frisører, klinikker, cafeer, restauranter og underholdning.

I dag omsætter Sydsjællands største shoppingcenter for knapt 1,5 milliarder kroner og har årligt omkring fem millioner kundebesøg.


Nyhedsoverblik