Næstved-motorvejen: Vejdirektoratet indstiller linje A

Vejdirektoratet har netop indstillet deres anbefaling til, hvor den nye motorvej mellem Næstved og Rønnede skal ligge. Linje A, lyder meldingen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejdirektoratet har nu indstillet deres anbefaling til, hvor en ny motorvej mellem Næstved og Rønnede skal ligge. 

De har nemlig indstillet linje A. 

- Anbefalingen er på baggrund af høringssvarene, som vi nu er færdige med at behandle, siger Ulrik Larsen, der er projektchef ved Vejdirektoratet, til TV ØST.

Prisen for motorvejen vil ligge på 1.560 millioner kroner. 

 Anbefaling sendt til ministeren

Vejdirektoratet har foretaget en VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). 

Her har de blandt andet undersøgt indvirkningerne på naturen og lokalmiljøet og de arealmæssige konsekvenser. 

Samtidig har de afholdt flere møder og høringsfaser, hvor lokale og virksomheder har kunnet stille deres egne ideer og forslag. 

Og det har altså også indvirket på Vejdirektoratets indstilling af linje A.

- Det er vores anbefaling, som vi nu har sendt til ministeren og til forligskredsen, siger Ulrik Larsen.

Et par ændringer:

Selv om de har indstillet linje A, er det ikke uden nogle bemærkninger. De påpeger blandt andet:
  • Ved Holme-Olstrup flyttes motorvejen cirka 100 meter længere mod nord. Det vil gøre motorvejen en lille smule længere men samtidig nedbringe støjgenerne i den nordlige del af byen
  • I Hesede Skov anlægges den eksisterende landevej Rute 54 som en 2 minus 1-vej i stedet for en cykelsti. Derved vil man opnå den fordel, at landbrugskøretøjer kan benytte vejen.
  • Slettehavevej ved krydsning af motorvejsramperne til Sydmotorvejen foreslås lukket

Borgerne får svar efter påske

Den 3. april mødtes regionsrådsformand Jens Stenbæk, Næstveds borgmester Carsten Rasmussen, viceborgmester i Næstved Kommune og Faxe Kommunes borgmester Knud Erik Hansen med transportministeren.

Her har de alle anbefalet linje A som den rette løsning til motorvejen. 

Transportministeren har allerede indkaldt forligskredsen til et møde kort efter påske, hvor der vil blive taget en beslutning. Derefter vil de begynde at flytte eventuelle borgere.

- Jeg er helt med på, at der skal komme en afklaring hurtigst muligt, så de berørte borgere kan få afklaring, sagde borgmesteren i Faxe Kommune, Knud Erik Hansen, efter mødet i sidste uge.

Så borgerne kan altså forvente at få svar efter påske – og nu ligger beslutningen hos transportministeren. 

Motorvejsruter til Næstved
Læs også
Møde om Næstved-motorvejen: Nu er det op til ministeren
Motorvejsruter til Næstved
Læs også
Møde om Næstved-motorvejen: Nu er det op til ministeren

Nyhedsoverblik