Næstved forlænger med forsvarsgeneral

Næstved Boldklub har nu papir på Jesper Christiansen frem til sommeren 2018.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 24-årige forsvarsspiller Jesper Christiansen har forlænget sin kontrakt med Næstved Boldklub frem til sommeren 2018. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Jesper Christiansens kontrakt stod til at udløbe ved udgangen af 2016, men allerede nu har klubben sikret sig, at den fysisk stærke amagerkaner fortsætter hos De Grønne. 

- Jesper Christiansen er allerede en stor på profil på det nuværende Næstved-hold. Det er derfor glædeligt, at vi god tid er blevet enige om at forlænge hans aftale, så han også fremadrettet bliver en del af fremtidens hold, siger Næstved Boldklubs sportschef, Jesper Frisenholm.

- Jesper Christiansen er allerede en stor på profil på det nuværende Næstved-hold. Det er derfor glædeligt, at vi god tid er blevet enige om at forlænge hans aftale

Bundniveauet er højnet

Jesper Christiansen har spillet hele sin seniortid i Amager-klubben B 1908, inden han sidste år blev hentet til Næstved, hvor han er noteret for 36 kampe og 1 mål for De Grønne.

- Hans bundniveau er højnet og hans allerede imponerede fysik er yderligere forbedret, det krydret med hans fine teknik og nærkampstyrke gør ham til en komplet forsvarsspiller, siger Jesper Frisenholm.

Næstved Boldklub har på det seneste forstærket offensiven med Jeppe Illum, der fik sin fodboldopdragelse i NIF, og Tobias Perch-Nielsen.

 

 

 


Nyhedsoverblik