Nærig sommersol giver livreddere længere mellem opgaverne

Livredderne har langt fra så meget at lave i år, som de havde i den historisk solrige sommer 2018, viser tal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sommeren har indtil nu langt fra været lige så varm og solrig som sidste sommer. Det kan mærkes hos livredderne, der har fået betydeligt mindre at lave end sidste år.

Det viser tal fra TrygFonden Kystlivredning for perioden fra 28. juni til 14. juli.

- Vi kan godt se, at vejret sidste år var godt i en lang, sammenhængende periode, mens det i år har været mere pletvist med stranddagene.

Livredder
Læs også
Livreddere advarer - gå ikke alene i vandet
Livredder
Læs også
Livreddere advarer - gå ikke alene i vandet

- Men der er stadig mange mennesker på strandene, når vejret er godt, og så har vores livreddere meget at lave, siger uddannelsesleder i TrygFonden Kystsikring Michael Iwersen.

Andre opgaver end på solskinsdage

Fra 28. juni til 14 juli i år har der været en enkelt livreddende aktion for TrygFondens livreddere, mens tallet i samme periode sidste år var ni.

quote Selv om vi har haft færre aktioner i år, så har vi stadig haft noget at lave

Michael Iwersen, uddannelsesleder, TrygFonden Kystsikring

Og når det kommer til førstehjælpsaktioner - hjælp til for eksempel sår, kontakt med brandmænd eller dehydrering - er tallet faldet med over 50 procent fra 997 sidste år til 434 i år indtil videre.

Det dårligere og mere vindblæste sommervejr giver dog livredderne andre opgaver end en varm, vindstille solskinsdag.

- Hvis man er på vej ud i noget, hvor der er store bølger og strøm, så kommer livredderne ned og advarer.

Aktioner på Sjælland:

Sjælland: 0 livreddende aktioner, 23 førstehjælpsaktioner, 59 forebyggende aktioner, 1.642 oplysende indsatser

 

Marielyst: 0 livreddende aktioner, 4 førstehjælpsaktioner, 53 forebyggende aktioner og 410 oplysende indsatser

 

Enø: 0 livreddende aktioner, 7 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 367 oplysende indsatser

 

Gudmindrup: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 4 forebyggende aktioner og 311 oplysende indsatser

 

Rørvig: 0 livreddende aktioner, 10 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 554 oplysende indsatser

- I år har der været stærk vestenvind, der giver store bølger på vestkysten og fralandsvind på østkysten. Så selv om vi har haft færre aktioner i år, så har vi stadig haft noget at lave, siger Michael Iwersen.

Tiden bliver brugt til at træne

Antallet af såkaldt forebyggende aktioner, hvor livredderne advarer folk, der er ved at komme i uføre, er da også kun faldet en smule i år til 1099 styk.

Læs også
Livreddere tager hul på ny badesæson: - Det er dejligt at være tilbage på stranden
Læs også
Livreddere tager hul på ny badesæson: - Det er dejligt at være tilbage på stranden

Michael Iwersen fortæller, at de roligere tider på strandene bliver brugt til at træne livredderne yderligere.

Det sker enten ved, at de selv træner udvalgte opgaver eller at fondens træningspatrulje kigger forbi og gennemfører scenarier.


Nyhedsoverblik