Mystisk tøjsælger stadig på spil

En suspekt tøjsælger er stadig på spil. Så sent som fredag modtog politiet to særskilte anmeldelser om en mand, der forsøger at sælge tøj fra sin bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både på Nytorv i Kalundborg og på en tankstation i Gørlev forsøgte en cirka 60-årig mand med sydeuropæisk udsende at sælge tøj til forbipasserende fredag eftermiddag. Episoderne blev anmeldt til Midt- og Vestsjællands Politi samme dag, men de var ikke i stand til at finde manden.

Kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi meddeler dog, at de er meget interesseret i at få fat på manden, da der muligvis kan være tale om en form for lovovertrædelse.

- Det er jo sådan lidt i en gråzone det her. På den ene side er det jo ikke forbudt at lave en handel mellem to personer. På den anden side, står en kunde jo med håret i postkassen, hvis han regner med at kunne reklamere, hvis kvaliteten ikke er, som man regner med, udtaler Martin Bjerregaard og fortæller desuden, at mandens utryghedsskabende opførsel er nok i sig selv til, at politiet gerne vil tale med manden.

quote Hvis man kan købe tre habitjakker for nogle få hundrede kroner, så synes jeg, advarselslamperne skal blinke.

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi

TV ØST har flere gange fortalt om sager rundt omkring på Sjælland og øerne, hvor en mand med lignende signalement har forsøgt sig med at sælge angiveligt italienske mærkevarer.

2121.jpg
Læs også
Den mystiske Armani-mand slår til igen
2121.jpg
Læs også
Den mystiske Armani-mand slår til igen

Politi: Vær skeptisk

Hos politiet opfordrer man til at udvise en god portion skepsis, hvis man skulle finde sig selv i sådan en situation.

- Hvis man kan købe tre habitjakker for nogle få hundrede kroner, så synes jeg, advarselslamperne skal blinke. Det vil jo ikke være den normale udsalgspris, siger Martin Bjerregaard, der understreger, at man ikke skal købe noget af manden, hvis han henvender sig. Afvis i stedet for manden og notér så oplysninger om bil, mærke, farve, nummerplade og ring så til politiet med det samme, konstaterer han.

Signalementet på manden fra fredag lyder på en 50-60-årig mand af sydeuropæisk udseende. Han har kort, sort hår, er brun i huden og almindelig af kropsbygning. Han er desuden beskrevet som italiensk af udseende, engelsktalende og iført en blå/rødlig, tynd striktrøje.

Politibetjente i en bil
Læs også
John mødte den mystiske Armani-mand i Næstved
Politibetjente i en bil
Læs også
John mødte den mystiske Armani-mand i Næstved

Nyhedsoverblik