Museum ønsker fredning af landets ældste skole ophævet – men staten siger nej

Rasmus Svendsens Skole i Faxe Kommune skal ikke længere være fredet, mener Østsjællands Museum, som vil have flyttet bygningen til Frilandsmuseet. Men staten siger nej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Nørregade i Faxe ligger der et lille hus.

Det er ikke hvilket som helst hus. Det er landets ældste skole, Rasmus Svendsens Skole, som er fredet. Men nu er der blevet ansøgt om at få fredningen ophævet.

- Jeg synes, det er uhyrligt simpelthen, lyder det fra Finn Thorshøj, der er lokalhistoriker.

- Her står man i en situation, at der ikke er andre steder i Danmark, hvor der er så fin en skole bevaret fra 1700- tallet. Det er den ældste.

Men ophævelsen af fredningen er dog heller ikke noget, som Det Særlige Bygningssyn under Slots- og Kulturstyrelsen mener, er en synderlig god idé.

quote Og så ligger den meget tæt på bryggeriet, hvor den nærmest ligger inde i øltanken efterhånden

Orla Madsen, museumsdirektør på Østsjællands Museum

I en høring skriver de:

Det er Bygningssynets opfattelse, at Rasmus Svendsens Skole har endog meget stor kulturhistorisk værdi som landets formentlig ældste landsby-skole oprettet 1633 på initiativ af den lokale sognepræst.

[…] Det Særlige Bygningssyn indstiller til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Rasmus Svendsens Skole i Faxe fastholdes.

Skolen ligger dårligt placeret

Og hvem er det så, der ønsker fredningen ophævet?

Det er Østsjællands Museum. Og hvorfor?

- Den ligger meget uhensigtsmæssige klemt ind på en hjørnegrund, og hvis du har børn, der går ud af skolen dernede, så er det lige ved, at de bliver kørt over. Og så ligger den meget tæt på bryggeriet, hvor den nærmest ligger inde i øltanken efterhånden, siger museumsdirektør på Østsjællands Museum, Orla Madsen.

For skolens nabo er Faxe Bryggeri.

Østsjællands Museum har ansøgt om at få ophævet fredningen af Rasmus Svendsens Skole i Faxe Kommune.
Østsjællands Museum har ansøgt om at få ophævet fredningen af Rasmus Svendsens Skole i Faxe Kommune.

Derfor har museet i ansøgningen ønsket at få skolen genopstillet på Frilandsmuseet i Lyngby. Men for at kunne gøre det, kræver det, at fredningen bliver ophævet.

- Deroppe vil den komme til at stå sammen med de andre bygninger hernede fra, og blive en del af en kulturhistorisk helhed og blive set af væsentligt flere gæster, siger Orla Madsen.

Østsjællands Museum har ansøgt om at få ophævet fredningen af Rasmus Svendsens Skole i Faxe Kommune.
Østsjællands Museum har ansøgt om at få ophævet fredningen af Rasmus Svendsens Skole i Faxe Kommune.

Museum vil anke afgørelsen

Med Det Særlige Bygningssyns nej til ansøgningen, vil Østsjællands Museum nu anke afgørelsen.

- Vi har frist indtil den 4. juni, og vi vil nok bede om at få det genbehandlet, fordi vi stadig synes, det er en god idé, da den vil blive set af flere. Der vil den indgå af en mere aktiv formidling, det vil den aldrig blive her, siger Orla Madsen.

- Vi kan også vælge at gøre det, som staten har gjort. At vælge at sælge den. Det kan vi også gøre, hvis vi har lyst til det. Men så er der nogle der skal købe den og stadig vedligeholde den, siger Orla Madsen.

Østsjællands Museum har ansøgt om at få ophævet fredningen af Rasmus Svendsens Skole i Faxe Kommune.
Østsjællands Museum har ansøgt om at få ophævet fredningen af Rasmus Svendsens Skole i Faxe Kommune.

For den anden gamle skole i Faxe Kommune, Prins Carl Skole, er sat til salg af staten for 60.000 kroner.

- Det er lidt samme signal, vi sender: At vi behøver heller ikke at eje det, vi har bare valgt i stedet for at sælge det, vil vi gerne hjælpe Nationalmuseet med at flytte den. Vi mener, at genstanden får et større liv, siger Orla Madsen.

- Men vi kan ikke flytte den, når den er fredet.

Uklart, hvornår skolen blev opført

Skolen er selvsagt opkaldt efter Rasmus Svendsen, som dog slet ikke er fra området. Han blev født i Odense omkring år 1590.

Men i 1620 blev Rasmus Svendsen sognepræst i Faxe. Og to år efter henvendte han sig til Københavns Universitet og bad om, at det første ledige hus i Faxe skulle indrettes som skole, så ungdommen kunne blive oplært.

Læs også
300 år gammelt stykke Danmarkshistorie risikerer at forsvinde
Læs også
300 år gammelt stykke Danmarkshistorie risikerer at forsvinde

Det er uklart, hvornår skolen egentlig blev opført. Vedtægter er dateret 1644, mens andre kilder skriver 1633 eller 1641, som året for bygningens opførelse.

- Jeg er fuldstændig fast overbevist om, at vi har en forpligtelse for, at vi skolerne bliver bevaret. Det er vigtigt for skolehistorien. Det er først i 1814, at der kommer en egentlig lov om, at der skal opføres skoler på landet, siger Finn Thorshøj.


Nyhedsoverblik