Muligt bombefly fundet i farvand - Søværnet udsender advarsel

En dykker har fundet, hvad der ligner et flyvrag fra Anden Verdenskrig. Der kan være ammunition.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et muligt bombefly fra Anden Verdenskrig er fundet i farvandet ud for Langelands sydlige spids sydvest for Lolland.

Om bord kan der være ammunition, og derfor har Søværnet udsendt et midlertidigt forbud mod at dykke, fiske, sejle, arbejde eller kaste anker i området.

Det fortæller Bo Petersen, der er næstkommanderende i Søværnets Dykkertjeneste, der står for det maritime ammunitionsrydningsberedskab i Danmark.

quote Det er sandsynligvis et Lancaster bombefly, der ligger dernede

Bo Petersen, der er næstkommanderende i Søværnets Dykkertjeneste

- Vi får en civil anmeldelse om, at en dykker har set noget, som ligner et gammelt flyvrag. Det er sandsynligvis et Lancaster bombefly, der ligger dernede. Dykkeren siger, at der også ligger noget, der kunne ligne flybomber.

- Det er det, vi har reageret på, siger Bo Petersen.

Læs også
Stor redningsaktion ved Storebæltsbroen – dykker fløjet til Rigshospitalet
Læs også
Stor redningsaktion ved Storebæltsbroen – dykker fløjet til Rigshospitalet

Ikke bekræftet hvad der ligger på bunden

Søværnet fik anmeldelsen om det opsigtsvækkende fund søndag omkring klokken 07.30. I navigationsadvarslen oplyser søværnet, at der kan være tale om farlig ammunition, og al færden nær fundet er derfor forbudt.

Bo Petersen pointerer, at det endnu ikke er bekræftet, hvad der ligger på bunden.

- Vi kan ikke komme ud og kontrollere det, han har sagt, fordi det blæser for meget, og der er høje bølger, siger han.

quote Vi dykker ned til vraget og laver en grundig undersøgelse i det nærliggende område for ammunition

Bo Petersen, der er næstkommanderende i Søværnets Dykkertjeneste

Så snart det er forsvarligt at rykke ud, bliver et dykkerhold sendt afsted, oplyser han.

- Vi dykker ned til vraget og laver en grundig undersøgelse i det nærliggende område for ammunition. Derved kan vi konstatere, om området kan frigives, eller om vi skal bortskaffe ammunitionen, således at området er sikkert igen, siger Bo Petersen.

Usædvanligt fund i dansk farvand

Lancaster er et britisk firemotorers bombefly, der blev sat i produktion i 1941 og anvendt under Anden Verdenskrig.

Der blev ifølge Store Norske Leksikon produceret 7344 fly af Lancaster-modellen, der efter krigen blev brugt som blandt andet rekognosceringsfly indtil 1956.

Det er absolut ikke et sædvanligt fund at gøre i dansk farvand, mener Bo Petersen, der dog mindes, at der blev også fundet et bombefly, da Storebæltsbroen blev bygget.


Nyhedsoverblik