Hvis du har Honningsnitter fra Bisca liggende på hylderne, så skal du nok lige kigge på den en ekstra gang, inden du spiser kagerne.
Der er nemlig fundet mug på enkelte honningsnitterne, oplyser Fødevarestyrelsen.
Kagerne er solgt i hele landet i Kvickly, SuperBrugsen, DagliBrugsen, Irma, Fakta, Bilka og Føtex. Meny, Spar, Min Købmand og Letkøb samt ABC Lavpris, AB Catering, BC Catering, Hørkram, Inco og Nemlig.com.
Muggen kan ses på overfladen af kagen.
Beslutningen om tilbagekaldelsen er taget i samarbejde med Fødevarestyrelsen, og alle Honningsnitter fjernes nu fra hylderne i supermarkederne, da produkterne er uegnet til menneskeføde.
Har du købt en pakke Honningsnitter med det nedenstående EAN-varenummer og bedst før dato, bør du kassere varen eller returnere den til den butik, varen er købt i.
EAN-nr. 5709364674777, Bedst før: 23.09.2018.