Movia svarer på kritik: Derfor skal borgerne ikke have køreplaner ved busstoppestederne

Movia svarer nu på den massive kritik mod selskabet for at droppe køreplaner på de enkelte busstoppesteder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Movia har den seneste tid været udsat for massiv kritik for at fjerne informationsskilte og køreplaner fra selskabets ruter. Nu kommer informationstavlerne tilbage, men de rejsende må fortsat undvære en køreplan, så de kan se, om bussen kører om to minutter, eller om den kørte for to minutter siden.

Movias kommunikationsdirektør Camilla Struckmann svarer her på, hvorfor selskabet som det eneste i Danmark har droppet køreplanerne.

- Når I alligevel laver nye skilte, hvorfor opdaterer I den så ikke med konkrete afgangstider på de forskellige linjer?

Vi har gennem en del år oplevet, at køreplanerne bliver ændret oftere og oftere. Det kan for eksempel være, at vejarbejde eller en event i byen betyder, at trafikken skal afvikles på en anden måde. Sidste år blev der ændret 4.000 gange. Men kun hver tiende gang kunne vi nå at ændre den trykte information på stoppestederne. Så bliver informationen på stoppestederne pludselig misvisende og den situation har vi været kede af. Information om ruter og tidsintervaller kan holde til den virkelighed, vi afvikler trafikken i.

busstop.jpg
Læs også
Movias næstformand om droppede køreplaner: - Vi er nødt til det
busstop.jpg
Læs også
Movias næstformand om droppede køreplaner: - Vi er nødt til det

Hvis en infotavle skriver, at en bus kører x antal gange om dagen, kan det måske virke ukonkret. Ville det ikke være en bedre service at skrive de konkrete afgangstider?

Vi skriver på linjetavlen, hvor tit bussen kører hen over døgnet og ugen. I de debatindlæg og breve, kunder har sendt til os, har flere peget på, at den type af information kunne være en god løsning. Og det er vi i Movia enige i, som supplement til den digitale information. En dag som i mandags, hvor busserne er påvirket af arbejdsnedlæggelser hos DSB, er et godt eksempel på, at vi ikke kan må ud med informationen på tryk, men at vi godt kan give god information digitalt. 

I siger, at I har lyttet til kritikken fra brugerne. Men hos for eksempel Ældresagen mener de ikke, at der er blevet lyttet til ønskerne om konkrete afgangstider. Hvad siger I til det?

Det er vi selvfølgelig kede af. Vi vil gerne give god information, som kan holde til den virkelighed, vi afvikler trafikken i. Og da bussens tidsintervaller kun ændrer sig med nogle års mellemrum, synes vi, at det er et godt supplement til den digitale information. Hvis man vil have de præcise afgangstider, så skal man hente dem digitalt, f.eks. ved at bruge vores sms 1250-service, som kan bruges med alle mobiltelefoner. Hvis man gerne vil have en printet køreplan, så kan man tage den i bussen, skrive den ud fra vores hjemmeside eller ringe til os, så sender vi den med posten. 

busstop.jpg
Læs også
Busskiltene kommer tilbage - men du kan stadig ikke se, hvornår bussen kører
busstop.jpg
Læs også
Busskiltene kommer tilbage - men du kan stadig ikke se, hvornår bussen kører

Ældresagen føler heller ikke, at der er blevet lyttet til holdningerne i yderområderne af Danmark. Hvad siger I til det?

Vi er ejet af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland. Og det, vi generelt har lyttet os til, er, at de steder, hvor der ikke går så mange busser i timen eller døgnet, der ved man godt cirka hvornår og hvor ofte bussen kører. Og at man netop fordi man ikke har så meget busbetjening i højere grad søger information om sin rejse inden man når ned til stoppestedet, så man undgår at komme til at skulle vente unødigt længe.

Hvorfor skal kommunerne selv betale for at informere om jeres busservice (hvis de vil have konkrete afgangstider)?

Movia er også et selskab, hvor kommuner og regioner koordinerer trafikinformation. Information om ruter og tidsintervaller kan holde til den virkelighed, som bustrafikken afvikles i. Hvis man som kommune eller region gerne vil have køretider, så er det allerede i dag sådan, at kommunerne og regionerne selv beslutter, om de vil tilkøbe denne information digitalt ved at sætte skærme op på stoppestederne. Det nye er, at de også kan tilkøbe trykt information. I Movia anbefaler vi, at man på de større stoppesteder tilkøber digitale skærme, for så kan man give kunderne og borgene den mest præcise information. Og det viser DOTs kundeundersøgelser, at kunderne efterspørger. 

busstop.jpg
Læs også
Movia i tilbud til kommuner: Betal selv for at få køreplaner sat op ved busserne
busstop.jpg
Læs også
Movia i tilbud til kommuner: Betal selv for at få køreplaner sat op ved busserne

Nyhedsoverblik