23-årig kvinde dræbt i soloulykke på Sydmotorvejen

En ung kvinde er blevet dræbt, da hun onsdag eftermiddag kørte galt på Sydmotorvejen mellem Vordingborg og Udby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag eftermiddag er der sket en alvorlig soloulykke på Motorvej E47, altså Sydmotorvejen. 

En 23-årig kvinde er forulykket og er blevet slynget ud af sin bil.

Vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at bilisten er omkommet i ulykken.

- Hun er afgået ved døden, siger han til TV ØST.

Vej spærret i flere timer

Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 16:46.

Sidan da har motorvejen i nordgående retning mellem Vordingborg og Udby været spærret.

Kort før klokken 18 blev det ene spor midlertidigt åbnet, så kødannelsen kunne afvikles, og omkring klokken 19 er der igen åbnet for al trafik. 


Nyhedsoverblik