Motionscyklister kæmper sig gennem varmen på Lolland

Fredag til søndag bliver der cyklet til den helt store guldmedalje på Lolland. Vi var med på Eventyrruten under Lolland Rundt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

356 cykelglade mennesker tramper i disse dage i pedalerne under Lolland rundt.

Fredag lød starten i Sakskøbing, og det tre dage lange motionscykelløb blev sat i gang. TV2 ØST var med på ruten for de yngste deltagere – Eventyrruten – der fredag lød på 44 kilometer i den stegende hede. Men Juliane Bülow Langhoff fra Nakskov var sikker på, at hun nok skulle komme hele vejen i mål sammen med sine to venner, Emil og Mikkel.

- Med 21 gear på cyklen? Det tror jeg, sagde hun selvsikkert inden starten.

Læs også
2.700 kilometer på løbehjul:
Nicolai overvældet af danskernes gæstfrihed
Læs også
2.700 kilometer på løbehjul:
Nicolai overvældet af danskernes gæstfrihed

Men da hedebølgen for alvor satte ind, blev den unge cyklist alligevel lidt påvirket og tog en pause i skyggen.

- Hvis bare der kun var 18 grader i luften. Det ville være bedre. Så kunne jeg godt klare det.

quote Det er hyggeligt, og man kommer ud og ser en masse andet, som vi ikke har set før

Juliane Bülow Langhoff, Nakskov

Et fighter-instinkt i maven

Halvvejs gennem de 44 kilometer var kræfterne ved at slippe op, og selvom Lolland er flad, trak det tænder ud for Juliane Bülow Langhoff.

Men heldigvis var der indlagt forplejningszoner undervejs til at få energiniveaet sparket i vejret, og så gik det over stok og sten igen – til stor beundring for blandt andre Julianes mor, Karina Langhoff.

- Der er fighter-instinkt i dem alle sammen her. De vil så gerne af sted, og de synes, det har været rigtig dejligt indtil videre, selvom det er varmt, sagde hun.

Ikke for folk, der vil konkurrere

Det er 37. gang, der bliver afholdt Lolland Rundt, og løbet er det ældste etapemotionsløb af sin slags i Danmark. De, der skal køre længst fredag, lørdag og søndag, tilbagelægger 360 kilometer. Børnene, der er med på Eventyrruten, når samlet 100 kilometer og var fredag i gang med kongeetapen.

Læs også
Ken cykler tre gange op ad Alpe d'Huez - bare på Lolland
Læs også
Ken cykler tre gange op ad Alpe d'Huez - bare på Lolland

På ingen af ruterne bliver der taget tid, og dem, der vil køre om kap, skal vælge et andet cykelløb. Men uanset tiden kan man da godt tillade sig at være stolt efter 44 kilometer i hedebølge – en cykeltur, der blev godkendt, selvom der var kriser undervejs.

- Det er hyggeligt, og man kommer ud og ser en masse andet, som vi ikke har set før, slutter Juliane Bülow Langhoff.


Nyhedsoverblik