- Vi er stadigvæk præget af det. Det har overhovedet ikke lagt sig.
Sådan siger Charlotte Rasmussen, efter hende og kæresten Michael Flintegaard Hansens to børn på fire og seks år fredag aften forsvandt, efter de havde været ude at lege på en legeplads ved hjemmet i Fensmark nær Næstved.
- Vi er kede af det og lettede på samme tid, siger Charlotte Rasmussen.
Jeg mistede håbet
De to børn havde efter spisetid fået lov til at gå ud på legepladsen under 100 meter fra familiens hjem, som ligger i den sydlige del af Fensmark. Men da børnene ikke var kommet hjem igen omkring klokken 19.00, begyndte forældrene at lede efter dem.
Efter halvanden times søgen indså Charlotte Rasmussen og Michael Flintegaard Hansen, at de måtte tilkalde politiet for hjælp.
Flere hundrede hjalp med at lede
Historien om de to forsvundne børn bredte sig hurtigt på de sociale medier, og flere hundrede frivillige kørte til Fensmark og omegn for at deltage i eftersøgningen.
Imens indsatte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en helikopter og flere hundepatruljer for at finde frem til de to små børn.
Får vi dem tilbage i live?
- Man når at komme alle følelser igennem. Efterhånden som timerne gik, tænkte jeg, om de var kommet til skade. Får vi dem tilbage i live? Især da det blev lyst igen, og så mange mennesker ledte efter dem, at de ikke kunne gå to skridt, uden at de ville blive set, kunne jeg mærke, at jeg mistede håbet fuldstændig, fortæller Charlotte Rasmussen.
Mens Charlotte Rasmussen var hos indsatslederen, blev Michael Flintegaard Hansen derhjemme for at passe på familiens tre andre børn og håbede, at de to forsvundne børn ville komme hjem af sig selv.
Blev lokket væk af musik
Den store indsats fra både politi og frivillige har gjort stort indtryk hos familien fra Fensmark.
- Til at starte med var det skræmmende. Jeg var bange for at blive dømt som en dårlig mor. Man har jo dårlig samvittighed over, at de kunne gå fra den legeplads, og man ikke har været opmærksom. Men folk viste den vildeste støtte. Fremmede mennesker kom over og krammede mig og sagde, at vi nok skulle finde dem. Der var ingen dømmende blikke, og politiet gjorde en fantastisk indsats. Det var virkelig rørende, at folk ville bruge deres nat på at lede, fortæller Charlotte Rasmussen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men burde jeres børn ikke have været hjemme klokken 19.00?
- Vi havde spist aftensmad, og de spurgte, om de måtte løbe ud at lege på legepladsen, hvor de har leget så mange gange før. Den ligger lige ved siden af os. Vi havde snakket med dem om, at de skulle blive på legepladsen. Der har aldrig været problemer. Det er et lille boligkvarter, hvor mange andre børn også leger dernede, men jeg ville ønske, at jeg aldrig havde lukket dem ud den dag, svarer Charlotte Rasmussen.
Det var musikken fra en fest i nærheden, som fik de to børn til at forlade legepladsen og på egen hånd udforske et nærliggende grønt område.
- Men de er ikke kendt på de stier, så de kunne ikke finde tilbage igen, siger Charlotte Rasmussen.
Da det blev mørkt, begyndte de ifølge Charlotte Rasmussen at blive bange. De indså, at de ikke kunne finde tilbage, og derfor ledte de efter et sted, hvor de kunne overnatte.
Overnattede hos ældre mand
- De blev bange, fordi de kan ikke lide mørket. Men så opdagede de et hus, hvor der var en åben dør og gik indenfor, fortæller Charlotte Rasmussen.
Det var en kæmpe, kæmpe lettelse at få dem i armene igen
De to børn var gået indenfor hos en ældre mand, der på grund af sommervarmen havde ladet døren stå åben. Her havde de stillet skoene og hængt jakkerne, inden de havde lagt sig til at sove på en sofa i et gæsteværelse på førstesalen.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Vi har lige snakket med manden, som fortalte os, at han hørte noget pusleri fra førstesalen om morgenen, og da han kom ud til trappen, så han Freja stå helt trist. Bagefter kom Niklas frem, og han spurgte dem, hvad de lavede i hans hus. Vi kan ikke finde hjem, havde de sagt til ham, fortæller Charlotte Rasmussen.
Det var en kæmpe lettelse at få dem i armene igen
I første omgang troede han, det var nogle nabobørn, som havde sneget sig ind i hans hjem. Det var dog langt fra naboens børn. I løbet af fredagen havde de to børn gået omkring to kilometer, inden de havde søgt ly hans hjem.
Den ældre mand fik straks alamret politiet, som omkring klokken 05.50 kunne genforene de to børn med resten af deres familie.
- Jeg tudbrølede, og ungerne hylede. Det var en kæmpe, kæmpe lettelse at få dem i armene igen. Det var helt vildt, fortæller Charlotte Rasmussen, som samtidig gerne vil takke alle dem, der hjalp med at lede efter hende og kærestens børn.