Mor og datter skralder sig til bæredygtighed: - Der bliver smidt for meget ud

Tre-fire gange om måneden tager mor og datter på skralde-tur i Faxe, Vordingborg og omegn. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Fundene varierer meget, fortæller Susanne Bast. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

1 af 2

Når Anna og Susanne Bast fra Faxe skralder, så gør de en stor forskel for miljøet, siger ekspert i forbrugeradfærd.

Klokken er et par minutter i lukketid for supermarkederne, men for Anna og Susanne Bast fra Faxe er det først tid til at handle nu. Bag supermarkedet. I affaldscontaineren.

Skraldning, som det efterhånden udbredte fænomen hedder, er, når privatpersoner indsamler og spiser madaffald fra affaldscontainere, primært fra supermarkeder og butikker.

Der bliver smidt for meget ud, og det skal udnyttes ordentligt

Susanne Bast, skralder fra Faxe

Folk skralder af forskellige årsager, men for mange handler det om økonomi og bæredygtighed. Det gælder også Susanne og Anna Bast, der er mor og datter.

⁃ Jeg kan ikke tage en ekstra vagt, men jeg kan gå ned og handle (i affaldscontaineren, red.) og spise det, der er. Den anden ting er, at jeg synes simpelthen, at der bliver smidt for meget ud, og det skal udnyttes ordentligt, siger Susanne Bast, der er sygemeldt fra sit job som pædagog.

Ekspert i forbrugeradfærd: En radikal handling, der skaber debat

Når folk som Anna og Susanne Bast skralder sig til et par poser mad om måneden, der ellers var blevet smidt ud, kan man spørge sig selv, om det virkelg nytter noget i kampen mod madspild.

Men det gør det, hvis man spørger John Thøgersen, der er professor i økonomisk psykologi og ekspert i forbrugeradfærd og miljø ved Aarhus Universitet.

Skraldning er en form for aktivisme, som er med til at sætte madspild på dagsordenen

John Thøgersen, professor i økonomisk psykologi og ekspert i forbrugeradfærd og miljø ved Aarhus Universitet

⁃ Skraldning er en form for aktivisme, som er med til at sætte madspild på dagsordenen. Madspild er en af de ting, der er blevet sat fokus på som en miljøproblematisk adfærd, og den har allerede haft en stor effekt, siger han og uddyber:

- Den største effekt er det ikke den specifikke reduktion af madspild, som de enkelte skraldere får skraldet, men det er den opmærksomhed, det skaber. Det er netop en radikal handling, som ikke er aggressiv, men den viser oprør mod smid-væk-mentaliteten.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fundene varierer meget, fortæller Susanne Bast. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Ifølge John Thøgersen skaber skraldningen en øget selvbevidst hos den enkelte skralder, og det er med til at sætte eksempel for omgivelserne og skabe debat. Han kalder handlingen for "meningsfuld".

Madspild reduceret kraftigt i supermarkeder

I Salling Group, der blandt andet ejer supermarkedskæderne Bilka, Føtes og Netto, satte man madspildsproblematikken på dagsordenen tilbage i 2014.

Dengang erklærede koncernen en ambition om at følge FN's bæredygtighedsmål med 50 procent inden 2030.

Fem råd til at mindske madspild derhjemme

Køb kun den mad, der er behov for.

Opbevar maden korrekt.

Tilbered kun den mad, der vil blive spist.

Gem madrester og brug dem senere.

Vær opmærksom på holdbarhedsmærkningen – ikke alle varer skal i skraldespanden efter udløb.

 

 

Kilde: Fødevareministeriet

Se mere

På fire år har kæderne nedbragt madspildet fra 43.000 tons kasserede mad-og drikkevarer i 2014 til ca. 31.000 tons i 2017. Det svarer til et samlet fald på omkring 39 procent.

En opgørelse fra 2018 viser, at Bilka nu har halveret kædens madspild og har sat sig en nyt mål om endnu engang reducere kædens madspild med 50 procent.

Samarbejde med FødevareBanken og Weefood

Salling Groups samarbejde med blandt andre FødevareBanken og Folkekirken Nødhjælps kæde Wefood har været med til at nedbringe madspildet henover de seneste år, ligesom de enkelte butikker har lavet en målrettet strategi for at ramme det rigtige antal varer i butikkerne.

Men selvom der er blevet gjort en del fra supermarkedernes side, så mener Susanne Bast ikke, at det er blevet gjort nok endnu.

Artiklen fortsætter under billedet.

Anna og Susanne Bast fortæller, at de helst skralder kød om vinteren, når temperaturen udenfor er lav. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

- Jeg synes, det er meget fint, de gør det, men jeg synes ikke, de gør nok. Du kan jo se ved sidste butik, vi var ved, fandt vi oksekød (i affaldscontaineren, red.), hvor der var tre eller fire dage endnu, så jeg synes ikke de gør nok, siger hun.

Løber gerne risikoen ved at spise skraldemad

Ifølge Susanne og Anna Bast vil de fortsætte med at skralde, så længe madspildet er så stort et problem.

- Det er jo svineri, det er til grin. Det er jo ikke okay. Det kan jeg ikke lide, og det er jeg meget passioneret at snakke om, siger Anna Bast da TV ØST mødte hende ved en fyldt affaldscontainer.

Vi er aldrig blevet syge. Hvis vakuummet ikke er gået, og sidste holdbarhedsdato var i går, så er det fint.

Susanne Bast, skralder fra Faxe

- Jeg synes, det er sørgeligt, at der bliver smidt så meget ud, og at man ikke gør lidt mere for at aflevere tingene til en madbank. Alle de der gifler kunne mange mennesker hygge sig med lørdag aften, som ikke har råd, tilføjer Annas mor og henviser til de 30-40 poser gifler, der ligger i containeren. 

Er det lovligt at skralde?

Ifølge Justitsministeriet bliver det først ulovligt at skralde mad fra en affaldscontainer ved et supermarked, når:

  • Skralderen bryder en lås op for at komme til maden.
     
  • Skralderen bevæger sig ind på aflåst område. Det er i strid med straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1 at skaffe sig adgang til  fremmed hus eller andet i et ikke frit tilgængeligt sted. 

 

Kilde: Justitsministeriet til Politiken.

Se mere

Mad og drikkevarer i affaldscontaineren er blevet kasseret og smidt ud af forskellige årsager, som skraldere ikke kender til. Anna og Susanne løber derfor en risiko ved at pille madvarer op af skraldespanden, men de er villig til at tage den.

⁃ Vi er aldrig blevet syge. Hvis vakuummet ikke er gået, og sidste holdbarhedsdato var i går, så er det fint.

⁃ Når vi kommer hjem, så ompakker vi det, og så kan man lugte det, hvis kødet er dårligt, siger de.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App