Mor efter kamp med kommunen om støtte til handicappet datter: Som familie isolerer man sig

I Holbæk laver de næstflest fejlafgørelser i sager om børn med handicap på landsplan. En familie har fået medhold fra Ankestyrelsen efter en lang kamp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En familie fra Holbæk har i flere år kæmpet for at få den nødvendige hjælp til deres otteårige datter, der lider af en sjælden muskelsygdom og ikke kan klare sig selv.

For moren Jeanette Damgaard Ussing har det været en lang, sej kamp mod kommunen.

- Det har været meget op af bakke. Jeg synes, det er svært, fordi vi ikke er blevet hørt, siger moren Jeanette Damgaard Ussing til TV ØST.

Tiggergang for at få den rette hjælp

Moderen og datterens stedfar, Peter Vedel, har forsøgt få kommunen til at udbetale tabt arbejdsfortjeneste til familien, fordi stedfaren har sagt sit job op for at tage sig af sin steddatter.

quote Du er i en situation, hvor du afventer hele tiden, uden at vide, om du er købt eller solgt. Det er hårdt

Jeanette Damgaard Ussing, mor til handicappet datter

- En ting er, at man som familie får et handicappet barn. Der er nogle udfordringer og vanskeligheder. Men det klarer vi, og det tackler vi egentlig ret godt. Men når du så skal gå tiggergang i forhold til at få den hjælp, man er berettiget til af en kommune, der giver afslag på alt, hvad der er at give afslag på, så er det svært, siger Jeanette Damgaard Ussing.

Holbæk er en af de kommuner, der boner mest ud, når det kommer til fejlafgørelser på børnehandicap-området.

Det viser nye tal udarbejdet af Ankestyrelsen, skriver DR Nyheder. Sidste år fandt Ankestyrelsen fejl i 66 procent af de i alt 41 klagesager, som kommunen behandlede.

Ankestyrelsen gav medhold

Jeanette Damgaard Ussing fra Jyderup er selvstændig og har passet sin otteårige, handicappede datter hjemme i flere år. Men efter hun flyttede fra Slagelse til Holbæk Kommune fik hun inddraget sin økonomiske støtte i form af tabt arbejdsfortjeneste. Derfor endte sagen hos Ankestyrelsen.

Familie mangler tabt arbejdsfortjeneste
Læs også
Ankestyrelsen giver familie med handicappet datter ret i sag om støtte
Familie mangler tabt arbejdsfortjeneste
Læs også
Ankestyrelsen giver familie med handicappet datter ret i sag om støtte

- Når den bliver sendt i Ankestyrelsen, hvor der er et års eller syv måneders ventetid, vælter det bare det hele. Du er i en situation, hvor du afventer hele tiden, uden at vide om du er købt eller solgt. Det er hårdt, siger Jeanette Damgaard Ussing.

Til sidst besluttede Ankestyrelsen, at stedfaderen har ret til at få udbetalt 30 timers tabt arbejdsfortjeneste fra og med 2. september 2016.

- Vi har haft stor opbakning fra banken. Men hvis ikke vi havde banken, havde vi måtte gå fra hus og hjem. Det har haft mange omkostninger. Som familie isolerer man sig. Der er ikke nogen, der har et begreb om at få et handicappet barn og samtidig kæmpe for de rettigheder, man har, så man har en mulighed for at familien overlever, siger Jeanette Damgaard Ussing.

Mistet tilliden

Hun har mistet tilliden til Holbæk Kommune, da hun har fået kendskab til mange andre familier, der er i samme situation som hende.

- Jeg er da ked af, at jeg bor i Holbæk Kommune. Hvis jeg havde vidst det, var jeg aldrig flyttet til Holbæk Kommune. Jeg kommer fra Slagelse Kommune, hvor der ikke har været nogle problemer. Dér blev der lyttet til én, siger Jeanette Damgaard Ussing.

Birgitte Randrup Thomsen, der er leder af børneindsatsen i Holbæk Kommune, forklarer, at én af årsagerne til, at kommunen har så mange fejlafgørelser, handler om, at sagerne spænder vidt.

quote De borgere, der kan være i tvivl, der har vi Ankestyrelsen til at gå ind, som dem, der skal sikre borgernes retssikkerhed i forhold til kommunerne

Birgitte Randrup Thomsen, leder af børneindsatsen i Holbæk Kommune

- Jeg tænker, det er et udtryk for den store mangfoldighed, der ligger i det her. Der findes jo afgørelser, der handler om alt fra, man afgør, om det er en mobiltelefon af den ene eller anden karakter, til helt over i familiers grundlag – altså tabt arbejdsfortjeneste. Det er et kæmpe spænd, der er i de her sager, siger hun og fortsætter:

- Så nogle af dem er også mange små sager, der bliver afgjort. Og jeg ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor tyngden ligger. Det er klart, at det er et arbejde, vi må til at kigge på nu.

Kompetenceudvikling skal op i et højere gear

Har I været gode nok til at håndtere de her sager?

Læs også
Mor til handicappet datter fik inddraget støtten, da hun flyttede kommune
Læs også
Mor til handicappet datter fik inddraget støtten, da hun flyttede kommune

- Jeg synes, vi gør det så godt, vi kan. Men selvfølgelig er det her et udtryk for, at der er noget, vi kan blive bedre til. Og det går vi i gang med at blive, siger Birgitte Randrup Thomsen.

- Jeg tænker, at vi skal blive bedre til – særligt i de sager, hvor der klages rigtig meget – at kigge på, om vi kan gøre det her på en anden måde. Jeg kan ikke sige, hvad vi skal blive bedre til, før vi har været nede og se, hvad det er, der ligger nedenunder det her. Udviklingen går så stærkt. Der kommer hele tiden nye ting ind, som man skal tage højde for. Og der kan det godt være, at vores kompetenceudvikling skal op i et højere gear. Og det er derfor, vi har ansat en jurist, så vi kan lave en systematik, så vi kan få gearet vores kompetenceudvikling, så vi matcher de krav, der stilles til os.

Situationen opstod for et år siden

Hvor længe har antallet af sager med fejl været så højt?

- Jeg tænker, det er i hvert fald et års tid tilbage. Det var i hvert fald der, vi begyndte at tænke, at vi skulle have ansat en jurist, fordi vi skal have lavet en anden systematik omkring det. Vi begynder at få en fornemmelse af, at der er afgørelser, som vi tidligere havde fået medhold i, der ikke bliver stadfæstet. Så et års tid eller halvandet tilbage begynder vi at få en fornemmelse af, at det begynder at gå en anden vej, end det plejer at gøre, siger Birgitte Randrup Thomsen.

holbaek_kommune.1.jpg
Læs også
Fejlafgørelser stiger i Holbæk Kommune: Børn med handicap får forkert hjælp
holbaek_kommune.1.jpg
Læs også
Fejlafgørelser stiger i Holbæk Kommune: Børn med handicap får forkert hjælp

Har i reageret tidligt nok?

- Ja, det synes jeg, lyder det fra lederen.

Det er ikke alle sager, hvor der er fejl

Hvordan har du det som leder, at I har så mange sager, hvor I ikke får medhold?

- Det er jeg dybt ærgerlig over. Og det agter vi at gøre noget ved.

Hvordan kan man som borger være sikker på, at de afgørelser, som I træffer, er rigtige, når I bliver underkendt i så mange sager?

- Nu handler det om 41 sager ud af en 500-600. Så det er ikke alle sager. Og det er 66 procent ud af de 41, vi taler om. Så de borgere, der kan være i tvivl, der har vi Ankestyrelsen til at gå ind, som dem, der skal sikre borgernes retssikkerhed i forhold til kommunerne.


Nyhedsoverblik