Mor der delte foto af blotter på Facebook er dømt skyldig

Rikke Louise Andersen blev i sommer dømt til at betale 5.000 kroner for at have delt foto af blotter. Nu har Landsretten stadfæstet dommen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu er der faldet dom i sagen om en mor fra Nyråd, der delte et billede af en blotter.

Østre Landsret har besluttet, at stadfæste dommen fra i sommer, hvor Rikke Louise Andersen blev dømt til at betale 5.000 kroner i bøde.

Rikke Louise Andersen: Det er superærgerligt 

Østre Landsret i Nykøbing har netop dømt Rikke Louise Andersen til at skulle betale en bøde på 5.000 kroner for at have delt et overvågningsfoto af en blotter på Facebook.

- Der sker det, at jeg ikke er blevet ringet op og at TV 2 News ved dommen, inden jeg selv har fået det at vide. Det er selvfølgelig super beklageligt, siger Rikke Louise Andersen til TV ØST.

- Dommen siger, jeg er blevet dømt i landsretten. Det er på ingen måde det udfald, jeg havde regnet med. Det er superærgerligt og skuffende, siger Rikke Louise Andersen.

Først fik Rikke Louise Andersen en bøde på 5.000 kroner for at bryde persondataretten, så blev hun frifundet og så fik hun igen en dom på 5.000 kroner.

Nu står det klart, at Landretten har stadfæstet dommen. Det er Rikke Louise Andersen absolut ikke tilfreds med.

- Jeg har det rigtig skidt. Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt at man herhjemme i dagens Danmark kan overveje, at et hensyn til en krænker skal overstige et hensyn til børn. Jeg er rasende, siger hun.

Rikke Andersen
Læs også
Delte billede af blotter: Landsrettens dom trækker ud
Rikke Andersen
Læs også
Delte billede af blotter: Landsrettens dom trækker ud

Anklager er tilfreds

Stemningen er en helt anden hos senioranklager Nanne Grønning.

- Vi er tilfredse med dommens udfald. Den var i overensstemmelse med vores påstand om stadfæstelse af byrettens dom, siger Nanne Grønning til TV ØST.

Anklageren tror, sagen har fået særlig opmærksomhed, fordi Rikke Louise Andersen har delt fotoet på Facebook.

- Jeg tror det meste af opmærksomheden har drejet sig om, hvorvidt man kan dele forskellige oplysninger på nettet og hvad grænsen for det er. Om der er nogle situationer, hvor det er i orden at dele, selvom man er privatperson og ikke overlader det til myndighederne, siger senioranklager Nanna Grønning.

Først tiltalt for forkert paragraf

I sommer 2016 blottede en 20-årig mandsig foran Rikke Louise Andersens 10-årige datter, da hun stod og solgte blommer ved Dagli'brugsen i Nyråd sammen med sin veninde.

Rikke Andersen tog sagen i egen hånd og den 5. august 2016 delte hun et foto af den 20-årige mand på Facebook, som Dagli'brugsen havde optaget fra deres overvågningskamera.

Den 10. marts blev Rikke Louise Andersen frifundet for at skulle betale en bøde på 5.000 kroner for at have overtrådt persondataloven. Hun slap, fordi hun var tiltalt efter den forkerte paragraf.

rikke_louise_andersen_blottersagen.jpg
Læs også
De fleste vil nok sige ”giv op” - men det har jeg ikke tænkt mig
rikke_louise_andersen_blottersagen.jpg
Læs også
De fleste vil nok sige ”giv op” - men det har jeg ikke tænkt mig

Den paragraf vedrører de dataansvarlige, altså dem, som har stået for de pågældende optagelser, og det var Dagli'brugsen og ikke Rikke Louise Andersen. Billedet var fra det overvågningskamera, som Dagli’ Brugsen i Nyråd har hængt op i Nyraad Hovedgade i Nyråd.

Den 20. juni skulle Rikke Louise Andersen igen i retten i Nykøbing Falster, hvor hun nu var tiltalt efter en anden paragraf i persondataloven. Det er denne paragraf, hun nu er blevet dømt ud fra.


Nyhedsoverblik