Molslinjen tiltales for benbrud

Rederiet Molslinien står nu tiltalt i en retssag, der handler om at have sejlet for stærkt og for herved at have forårsaget, at en kvinde kom alvorligt til skade, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med en hastighed på 30,8 knob, på et sted hvor den maksimalt tilladte hastighed er 14 knob og ved at sejle for tæt på land, var en af Mols-Liniens Katexpress-færger den 24.juli 2014 omkring klokken 11.45 skyld i en voldsom bølgedannelse på stranden syd for Odden Færgehavn, og det betød, at en kvinde blev slynget mod en træjolle på stranden og fik et alvorligt benbrud, skiver dagbladet Nordvestnyt.

 Det slår anklagemyndigheden fast i det anklageskrift, der danner baggrund for, at rederiet og en af dets skibsførere står som tiltalte i en kommende straffesag.

Store gener fra ulykken

 Til dagbladet Nordvestnyt, siger den forulykkede kvinde, Marianne Nielsen, at hun stadig har store gener fra ulykken, og at hun er glad for, at der nu bliver en retssag.

 Dels for at sikre at Mols-Linien sætter hastigheden ned ved indsejlingen til Odden Færgehavn, men også fordi det er hendes eneste mulighed for at få erstatning fra rederiet.

Mols-Linien har ikke ønsket at udtale sig om sagen.


Nyhedsoverblik