Møns kyst støvsuget for affald: - Vi har fundet rigtig meget skrald

I anledning af Affaldsindsamling 2019 blev Møns kyster støvsuget for skrald. Men også andre steder i regionen har man været flittig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er svært at vurdere, hvordan dagen har været.

- Den har været rigtig god … eller dårlig, lyder det fra Jeanett Falkenstrøm.

Hun har nemlig været initiativtager til at samle dagens hold, der samler skrald fra Møns kyst. Og hun har favnen fuld af affald.

- Vi har fundet rigtig meget skrald, siger hun.

Holdet på Møn samler affald ind i forbindelse med den landsdækkende Affaldsindsamling, som Danmarks Naturfredningsforening står bag. Det er 14. år i træk, at indsamlingen finder sted.

- Vi var her også for et år siden, hvor vi samlede ligeså meget. Men vi synes, det nytter noget, siger Jeanett Falkenstrøm.

Indsamling slutter søndag

Affaldsindsamlingen begyndte i mandags, hvor det var børnene, der samlede ind. I TV ØST’s sendeområde har godt 180 skoler og institutioner tilmeldt sig indsamlingen. Op til 14.000 børn har samlet skrald ind hele ugen.

Affaldsindsamling
Læs også
Flere har samlet skrald i år:
- Der er stor interesse for at passe på naturen
Affaldsindsamling
Læs også
Flere har samlet skrald i år:
- Der er stor interesse for at passe på naturen

Søndag slutter indsamlingen, hvor det er de voksnes tur til at komme ud i naturen. Blandt andet på Møn. Og spørger man Jeanett Falkenstrøm, så er det vigtigt at få samlet det skrald op, der ligger og flyder i naturen.

- Og få gjort det synligt, hvor meget vi egentlig sviner, uden vi ved af det. Så vi kan finde nogle måder at undgå det på, at alt det her skrald kommer til at ligge her, siger hun.

En ren samvittighed

Også Carsten Skyt er taget på stranden på Møn for at samle skrald. Han løber ofte langs kysterne, og derfor nyder han, at de er holdt rene.

Der blev gjort status over affaldet, som blev samlet op langs Møns kyst.
Der blev gjort status over affaldet, som blev samlet op langs Møns kyst. Foto: Jan Vinholdt - TV ØST

- Det kan give os en tilfredsstillelse i, at vores løbeterræn er flot og pænt, siger han og fortsætter:

- Og øen har et hovederhverv, der hedder turisme, så at vi kan præsentere flotte strande til vores turister, det synes jeg, er alfa omega. Men det store billede, på verdensplan, batter det nok ikke det store, det vi flytter, men så har vi vores samvittighed på det rene.

Skrald, skrald og atter skrald

Men det var ikke kun på Møn, der var indsamling af skrald.

Flere har sendt billeder af, hvor meget de har samlet sammen i naturen rundt om i regionen.

Blandt andre spejdere fra Tonkawa-Stammen i Næstved, som formåede at fylde 20 sække affald på to timer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Spejderne her fik samlet hele 20 sække med affald på blot to timer.
Spejderne her fik samlet hele 20 sække med affald på blot to timer. Foto: Mette Schwartzbach Belmark

Det lykkedes også KFUM-spejderne, frivillige og Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg at samle hele 17.840 cigaretskodder, 1.000 dåser og 1.200 kilo restaffald.

Artiklen fortsætter under billedet.

I Vordingborg fik de samlet 17.840 cigaretskodder sammen.
I Vordingborg fik de samlet 17.840 cigaretskodder sammen. Foto: Linda Ustrup Rasmussen
1.200 kilo restaffald fylder en hel del, som man kan se her fra Vordingborg.
1.200 kilo restaffald fylder en hel del, som man kan se her fra Vordingborg. Foto: Linda Ustrup Rasmussen

Spejderne i Ringsted samlede også 80 kilo skrald ind.

Artiklen fortsætter under billedet.

I Ringsted blev der også samlet ind.
I Ringsted blev der også samlet ind. Foto: Lisbeth Baldus

Og i Skælskør har de også været flittige.

Solskinsvejret blev brugt fornuftigt af de her to unge herrer til at samle skrald ind.
Solskinsvejret blev brugt fornuftigt af de her to unge herrer til at samle skrald ind. Foto: Karina Saust Arvidsen
Der blev også samlet skrald ind i dag i Skælskør.
Der blev også samlet skrald ind i dag i Skælskør. Foto: Karina Saust Arvidsen

Nyhedsoverblik