Fuldstændig uacceptabelt: Ministre fordømmer planlagt attentat mod Danmark

Flere ministre fordømmer Irans planlagte attentat mod en gruppe eksil-iranere bosat i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag kom der nye oplysninger frem om den store politiaktion, som lukkede hele Sjælland ned den 28. september.

PET-chef, Finn Borch Andersen, kunne fortælle, at politiaktionen skyldtes, at en iransk efterretningstjeneste planlagde et angreb mod en gruppe eksil-iranere, der har bopæl i Ringsted. 

De nye oplysninger har fået en række politikere til tasterne. Heriblandt landets justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), som fordømmer angrebsplanerne i et opslag på sin Facebook-profil. 

Justitstministeren roser PET's efterretningsarbejde og samarbejde med efterretningstjenesterne i Norge og Sverige, som har bidraget til PET's efterforskning. 

Han gør derudover opmærskom på, at man i regeringen finder det fuldstændig uacceptabelt, og at man agter at udtrykke denne utilfredshed over for det iranske styre.

Udenrigsministeriet reagerer på nye oplysninger

Anders Samuelsen (LA), landets udenrigsminister, udtrykker ligeledes stor forargelse over de iranske angrebsplaner på dansk jord. 

Udenrigsministeren oplyser på sin Facebook-profil, at regeringen i samarbejde med europæiske myndigheder vil reagere over for Iran og taler med europæiske partnere om yderligere tiltag.

Planlagde attentat i Ringsted

PET-chef, Finn Borch Andersen, løftede tirsdag sløret for, hvad der lå til grund for den omfattende politiaktion, der fandt sted fredag 28. september, som lukkede hele Sjælland ned. 

- Vi vurderede, at det var meget sandsynligt, at vi stod over for et angreb mod ASMLA-lederen. Derfor igangsatte vi den omfattende politaktion, siger Finn Borch Andersen.

ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz) er betegnelsen for en international organisation, der forholder sig stærkt kritisk over for det iranske præstestyre.

Politiaktion Storebælt
Læs også
PET:
Irans efterretningstjeneste planlagde attentat i Ringsted
Politiaktion Storebælt
Læs også
PET:
Irans efterretningstjeneste planlagde attentat i Ringsted

I Ringsted varetager en gruppe iranere organisationens kommunikationsdel, som blandt andet går ud på at producere TV-udsendelser til udlandet. Det var denne gruppe iranere, som angrebet var rettet mod, oplyser Politiets Efterretningstjeneste.

- Vi yder i øjeblikket personbeskyttelse af tre personer, siger Finn Borch Andersen.

Én mand er anholdt i sagen. Den anholdte er også sigtet for have taget del i forberedelserne til attentatet. Manden nægter sig skyldig. Han er foreløbigt varetægtsfængslet til den 8. november.


Nyhedsoverblik