Minister holdt regionernes begravelsestale eller sin egen

Der er alt for store forskelle mellem regionernes patientbehandling, siger økonomi- og indenrigsministeren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg ved godt, at det her er en begravelsestale. Jeg ved bare ikke hvis begravelse, det er.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) tog masser af kulsort humor i brug, da han torsdag optrådte i løvens hule som regeringens repræsentant på generalforsamlingen for Danske Regioner, som regeringen vil nedlægge.

Liselott Blixt
Læs også
DF forventer nedlæggelse af regioner i sundhedsreform     
Liselott Blixt
Læs også
DF forventer nedlæggelse af regioner i sundhedsreform     

Hvis der kommer en ny regering, så overlever regionerne. Hvis regeringen falder, så må Ammitzbøll-Bille aflevere sin Audi og rykke ned bag i salen.

- Regeringen vil nedlægge regionerne. Det er samtidig min fornemmelse, at de fleste regionsmedlemmer ønsker regeringen nedlagt, sagde han galgenhumoristisk og til forsamlingens latter.

quote Den nye sundhedsreform skal sikre, at patientrettighederne overholdes i hele landet, så alle får en god og ensartet behandling

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), Økonomi- og indenrigsminister

Tidsler i buketten

Selv om han gav regionerne kredit for at have løftet en stor opgave for med byggeriet af de nye supersygehuse og styrket overlevelsen for hjerte- og kræftpatienter patienter, så var det også tidsler i buketten.

- Bureaukratiet er vokset, så der nu er kommet 900 flere administrative medarbejdere på de seneste otte år. Det er for meget, og der er også alt for store forskelle i behandlingen fra region til region, sagde ministeren.

Hvorefter han slog ned på især de område, hvor Region Hovedstaden halter bagefter de øvrige regioner.

- Det kan ikke være meningen. Den nye sundhedsreform skal sikre, at patientrettighederne overholdes i hele landet, så alle får en god og ensartet behandling, slog ministeren fast.

Regioner har været sent ude

Sophie Hæstorp Andersen (S) er formand for Region Hovedstaden.

- Selvfølgelig tager vi det seriøst, når vi ligger bagefter i udredning af patienter. Men det står ikke så dårligt til, som regeringen gerne vil gøre det til. Vores akutsystem er noget, som folk kigger efter i hele verden, siger hun.

Læs også
Politisk redaktør: Regionerne er ikke kommet ind under huden på os
Læs også
Politisk redaktør: Regionerne er ikke kommet ind under huden på os

Hun erkender, at regionen nogle gange har været for sent ude.

- Nogle gange har vi også politisk sat fokus på 20 ting i stedet for tre ting. Det laver vi om på nu og sætter ind på de områder, hvor vi halter mest bagefter.

- Men vi har også i hovedstaden nogle andre udfordringer og potentialer. Det er flot, når eksempelvis Region Syd er så innovative. Men vi er noget bedre end vores rygte, siger hun.


Nyhedsoverblik