Minister forventer åbenhed fra PET efter muligt terrorangreb i Ringsted

PET orienterede offentligheden en måned efter stor aktion. Det udløser ros fra justitsministeren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiets Efterretningstjeneste bør tilstræbe at være åben for offentligheden - altså når det er muligt.

Det er signalet fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i svar til Folketingets retsudvalg. Her har DF'eren Peter Kofod blandt andet har spurgt, om efterretningstjenesterne i Sverige, Norge og Finland er bedre til at orientere offentligheden end PET.

Noget klart svar på netop dette spørgsmål giver ministeren ikke. Han nøjes med at notere, at det er "nyttigt" at se på, hvordan man gør i de øvrige nordiske lande.

Politiaktion Storebælt
Læs også
Politiaktion skyldtes PET's frygt for angreb på truede personer
Politiaktion Storebælt
Læs også
Politiaktion skyldtes PET's frygt for angreb på truede personer

I Norge holder efterretningstjenesten PST gerne baggrundssamtaler med journalister, fremgår det.

Tidligere gennemførte PET jævnligt baggrundsbriefinger for journalister, men det er ophørt, efter at Finn Borch Andersen tiltrådte som chef i 2014.

Politiet lukkede stort set Sjælland ned

Spørgsmålet om PET's lukkethed er blevet et emne efter en stor politioperation 28. september.

Politiet lukkede stort set Sjælland ned. Betjente tjekkede et stort antal trafikanter, og ved Storebæltsbroen opstod en kø, som på et tidspunkt var 30 kilometer lang, har Vejdirektoratet oplyst til Ritzau.

Artiklen fortsætter under klippet.

PET orienterede om politiaktionen den 30. oktober i år.

I første omgang oplyste Københavns Politi, at baggrunden var en sag, som PET håndterede. Personer var truet.

En sort bil var om eftermiddagen 28. september med høj fart kørt væk fra politifolk på Midtsjælland. PET troede, at et attentat kunne være i gang, og derfor blev der slået storalarm.

Politiaktion
Læs også
Eksil-iranere i Ringsted er muligt terrormål - beboer frygter for sit liv
Politiaktion
Læs også
Eksil-iranere i Ringsted er muligt terrormål - beboer frygter for sit liv

Først 30. oktober stod PET frem og orienterede offentligheden om sagen. Det skete i øvrigt, ni dage efter at en iransk mand var blevet anholdt i forbindelse med sagen.

Mistænkes for at have spioneret mod eksiliranerne i Ringsted

Han mistænkes for på vegne af en iransk sikkerhedstjeneste at have spioneret mod eksiliranerne i Ringsted. Dette var led i forberedelsen af et attentat, lød PET's vurdering ved et pressemøde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Politiet lukkede stort set Sjælland ned den 28. september i år.
Politiet lukkede stort set Sjælland ned den 28. september i år. Foto: René Lind - Lind Foto

At PET besluttede at holde et pressemøde viser, mener Søren Pape, "at PET forsøger at tilstræbe en sådan åbenhed", som ministeren ønsker sig.

I mange tilfælde vil offentligheden dog ikke få noget at vide.

Læs også
Da Ringsted blev centrum for landets største politiaktion
Læs også
Da Ringsted blev centrum for landets største politiaktion

Det skyldes, at det vil kunne skade PET's arbejde, hvis der frigives oplysninger om PET's konkrete indsatser, arbejdsmetoder og kapacitet, skriver ministeren.


Nyhedsoverblik