Minister afviser at redde lukningstruede busser

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) afviser at kompensere regionerne, så de lukningstruede busruter kan reddes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Buspassagerer i Region Sjælland kan godt skyde en hvid pil efter, at de lukningstruede busser bliver reddet af erhvervsministeren.

Det står klart efter et samråd i Folketinget torsdag.

- Vi kommer ikke til at lave om på økonomien i denne her aftale. For vi har lavet en aftale sammen med regionerne, og den aftale antager jeg også, at regionerne står ved, lyder det fra erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

quote Det er regeringen og DF fra Folketingets side, der har været med til at fjerne nogle af de penge, der nu rammer den kollektive trafik, og helt ærligt: Det synes jeg også erhvervsministeren har et ansvar for at rydde op i

Eva Flyvholm (EL), medlem af Folketinget

Det var Enhedslistens Eva Flyvholm, der havde kaldt erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd for at stille ham til ansvar for den erhvervsfremmereform, der tager en pose penge fra regionerne. For Region Sjælland vil det betyde, at den kollektive trafik rammes.

- Jeg har indkaldt erhvervsministeren til det her samråd, fordi jeg synes, det er vigtigt, at ministeren forholder sig til, at denne her lov, de er ved at lave om erhvervsfremme den sådan set rammer den kollektive trafik benhårdt, især i Region Sjælland, siger Eva Flyvholm (EL).

gul-bus-movia.jpg
Læs også
Skuffet borgmester efter møde om busnedlæggelse: - Vi er ofre for en politisk studehandel
gul-bus-movia.jpg
Læs også
Skuffet borgmester efter møde om busnedlæggelse: - Vi er ofre for en politisk studehandel

Hun er ærgerlig over, at ministeren ikke var mere lydhør.

- Selvfølgelig synes jeg, at Region Sjælland bør prioritere den kollektive trafik – også højere end man gør. Men jeg må bare sige, at det er regeringen og Dansk Folkeparti fra Folketingets side, der har været med til at fjerne nogle af de penge, der nu rammer den kollektive trafik, og helt ærligt: Det synes jeg også erhvervsministeren har et ansvar for at rydde op i, siger Eva Flyvholm.

Artiklen fortsætter under billedet.

Eva Flyvholm (EL) mener, regeringen og DF har et ansvar for at den kollektive trafik bløder som følge af erhvervsfremmereformen.
Eva Flyvholm (EL) mener, regeringen og DF har et ansvar for at den kollektive trafik bløder som følge af erhvervsfremmereformen. Foto: TV2 ØST

Mindre budget når opgave fjernes

Erhvervsfremmeaftalen blev indgået i foråret 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Den har som primære formål at gøre det nemmere at være virksomhed i Danmark med blandt andet færre indgange til rådgivning, og den fjerner nogle opgaver fra regionerne inden for erhvervsservice og turismefremme.

Men i Region Sjælland brugte man en stor del af tilskuddet fra staten, som nu bliver fjernet, til kollektiv trafik og ikke til erhvervsfremme. Derfor rammer det hårdt nu, hvor pengene bliver taget fra regionen.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov fastslår, at han ikke mener, det er hans ansvar, at Region Sjælland nu rammes på den kollektive trafik.

- Regionerne har fået beskåret deres budget med præcis det, som deres opgave hidtil – altså erhvervsfremme – har kostet dem. Derfor kan man ikke udlægge det som om, at nu skærer vi ned på regionerne og på busruterne. Det er forskellige prioriteringer, og selvfølgelig får man et mindre budget, når man ikke har den opgave, erhvervsfremme, længere. Men det er vel også rimeligt nok, at det er sådan, siger erhvervsministeren.

quote Vi forstår godt, hvad det er, de vil. Opgaver væk og penge væk, sådan må det være. Men når vi nu lige præcis kommer i denne her situation, og man ikke engang har overvejet en overgangsløsning, så synes jeg ikke, at stilkarakteren er god

Peter Jacobsen (DF), formand for Region Sjællands trafikudvalg

Spørger man formanden for Region Sjællands trafikudvalg, kan han godt se pointen i, at det er regionens eget valg, der nu bider dem i halen.

- Vi forstår godt, hvad det er, de vil. Opgaver væk og penge væk, sådan må det være. Men når vi nu lige præcis kommer i denne her situation, og man ikke engang har overvejet en overgangsløsning, så synes jeg ikke, at stilkarakteren er god. Det kunne de godt have gjort bedre, siger formand, Peter Jacobsen (DF).

Men kunne I ikke have ladet være med at bruge de penge til erhvervsfremme på kollektiv trafik?

- Jo det kunne man godt sige. Men det har været en prioritering vi har gjort tidligere, og det nemme svar ville være, at det skulle vi jo selvfølgelig ikke have gjort, men så havde vi jo siddet i denne her situation for nogle år siden. Men vi har prioriteret kollektiv trafik, fordi det for os er et vækst- og udviklingsredskab. Det har vi så troet på, men det rammer os nu, siger Peter Jacobsen (DF).

19.30_Bus_problem_INDSLAG.transfer.jpg
Læs også
Spareplan for den kollektive trafik på plads: - Vi har landet en acceptabel aftale
19.30_Bus_problem_INDSLAG.transfer.jpg
Læs også
Spareplan for den kollektive trafik på plads: - Vi har landet en acceptabel aftale

Vil presse på for at få ryddet op

Han havde ikke forventet hjælp fra erhvervsministeren, og han ser nu kun den løsning, som Region Sjællands trafikudvalg allerede er ved at finde: Nemlig at nedlægge busruter.

- Vi må konstatere, at sandsynligheden for, at der står en mand med en papkasse med 20 millioner kroner til kollektiv trafik, det kommer ikke til at ske. Det er ærgerligt, men det er en bunden opgave, vi får færre penge fra 1. januar, og så er det at sætte tærring efter næring, siger Peter Jacobsen (DF).

Men for Eva Flyvholm (EL) er kampen dog ikke slut efter samrådet torsdag.

- Jeg vil blive ved med at presse på i Folketinget, at vi får ryddet op i det her. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at Region Sjælland skal bløde på den kollektive trafik for det her, siger hun og fortsætter:

- Allerede næste uge skal vi have behandlet denne her lov i Folketinget. Der vil jeg selvfølgelig tage det med igen, og jeg synes, det er så vigtigt, at vi får fundet en løsning på det her, siger hun.

Ole Birk Olesen
Læs også
Buslukninger i Region Sjælland:
Transportminister bliver trukket ind i sagen
Ole Birk Olesen
Læs også
Buslukninger i Region Sjælland:
Transportminister bliver trukket ind i sagen

Nyhedsoverblik