Mini Pepperoni tilbagekaldes efter fund af metalstykker

DK Foods og DEFCO tilbagekalder to varianter af Mini Pepperoni, da der er fundet metalstykker i nogle af pakkerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kig lige en ekstra gang på din pakke med små pepperoniskiver.

DK Foods og DEFCO tilbagekalder nemlig to varianter af Mini Pepperoni, efter der er fundet metalstykker i nogle af pakkerne.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Mini Pepperoni-pakkerne er solgt i Føtex, Bilka og Netto over hele landet. Forbrugerne rådes til at levere varen tilbage, hvor den er købt eller kassere den.

Risiko for skade på tænder og i munden

Der er risiko for skade på tænder, i munden eller svælget, hvis man får pepperoniskiver med metalstykker i munden. 

Der er tale om Mini Pepperoni, der sælges i pakninger med 100 gram og 400 gram.

Pakkedatoerne er 20.02.18 og 26.02.18. Bedst før datoer: 20.03.18, 22.03.18 og 26.03,18.


Nyhedsoverblik