Min far, han var vognmand i Slagelse - kendt firma fejrer 100 års fødselsdag

01:20

I dag var der 100 års fødselsdag hos et firma, der med god grund har omkvædet fra en meget kendt fest-sang som deres kendetegn. Video: Søren Kiehn - TV2 ØST

Familiefirmaet Vognmanden fra Slagelse kan i dag tirsdag fejre sin 100 års fødselsdag. Oldefar Laurits Christensen startede firmaet i 1919.

For min far han er vognmand i Slagelse.

Sådan kan Lars Christensen synge, for det var hans oldefar Laurits, der 22. oktober 1919 lagde grunden til dynastiet.

Kan man snakke om et lastvognsgen har vognmandssønnerne fra Slagelse det.

- Jeg var et år, da vi flyttede hertil og har egentlig leget og boet blandt lastbilerne hele mit liv, siger Lars Christensen.

Fire generationer i lige linje

Laurits Christensen fra Slagelse købte i 1919 sin første lastbil, der havde gjort tjeneste i 1. verdenskrig. Oldefar Laurits Christensen satte sin annonce i avisen al kørsel besørges til rimelige priser.

Dermed grundlagde han et familiefirma, der i dag ledes af oldebarnet Lars Christensen.

Stifter Laurits Christensen fra Slagelse købte sin første lastbil i 1919. Foto: Søren Kiehn - TV2 ØST

Oldefar Laurits Christensen var eftersigende en rar mand med tid til overs.

- Han havde tid til at snakke med os børnebørn, siger Steen Christensen, pensioneret direktør og tredje generation i Laur. Christensen og sønner.

Og du fik lov til at køre lastbil fra du har 11 år?

- Ja, det er nok ikke meget galt.

Chaufførerne er det vigtigste råstof

Det har nok ikke være leg alt sammen. Her i 2019 har Vognmanden fra Slagelse 34 kæmpebiler på vejene.

Det handler om god service og at behandle kunderne og sine medarbejdere med den respekt, som de fortjener

Lars Christensen

Men de har en klar opskrift på at rumme 100 år i en presset branche i en presset tid.

- Det handler om god service og at behandle kunderne og sine medarbejdere med den respekt, som de fortjener. Netop fordi det er så presset, og chaufførerne er vores vigtigste råstof, siger Lars Christensen.

Det her er ikke en almindelig kage. Tirsdag blev den stillet frem til intet mindre end en 100-års fødselsdag. Foto: Søren Kiehn - TV2 ØST

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App