Miljøskibet Gunnar Thorson våger over grundstødt fragtskib

Det danske miljøskib Gunnar Thorson ligger nu klar til assistance ved det 225 meter lange fragtskib ”Star of Sawara”, der er grundstødt i Femern bælt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke tegn på hverken olieudslip eller udslip af lasten fra det grundstødte fragtskib ”Star of Sawara”.

Alligevel er miljøskibet Gunnar Thorson for en sikkerheds skyld sendt til Femern Bælt, hvor det ligger tæt på fragtskibet – klar til at gribe ind, hvis noget går galt.

Det 225 meter lange fragtskib er indregistreret i Panama, og gik tirsdag eftermiddag på grund i Femern Bælt – midt mellem Falster og Vorpommeren i Tyskland.

- Lige nu er situationen god. Skibet ligger helt fast, og det rykker sig ikke. Vi forventer, at vi modtager en bjergningsplan i dag. Så snart den er godkendt af Søfartsstyrelsen går de i gang med at fjerne skibet, siger Klaus Thing Rasmussen, vagtholdsleder i Forsvarets Operationscenter, til TV ØST.

natur_i_gedser4.jpg
Læs også
Patruljeskib sendt til stedet: Stort fragtskib går på grund ved Falster
natur_i_gedser4.jpg
Læs også
Patruljeskib sendt til stedet: Stort fragtskib går på grund ved Falster

Han oplyser, planen indtil videre er, at rederiet hyrer nogle slæbebåde, og får skibet trukket fri. Indtil da bliver miljøskibet dog på stedet.

- Gunnar Thorson bliver liggende indtil fragtskibet er trukket fri og på en sikker ankerplads, hvor skibet kan undersøges, siger Klaus Thing Rasmussen.

”Star of Sawara” er på vej til USA med en ladning kunstgødning. Grundstødningen skete, da skibet kom på gal kurs og sejlede ud af sejlrenden.


Nyhedsoverblik