13 mandater.
Det er status for Socialdemokratiet i Vordingborg, efter alle stemmerne er talt op. Det er med andre ord også en fremgang på 11,8 procentpoint siden 2013.
Venstre er gået ned med 5,2 procentpoint siden sidste valg, og går derfor ned med tre mandater.
- Selvfølgelig er det trist. Jeg er ærgerlig over det, men livet går videre, siger Michael Seiding Larsen.
I forhandlingerne med de øvrige partier får Mikael Smed (S) hjælp af rutinerede kræfter fra Folketinget. Pernille Rosenkrantz-Theil, der sidder i Folketinget for Socialdemokratiet, giver nemlig en hjælpende hånd med i konstitueringen.
- Jeg har prøvet det her så mange gange før i Folkeitnget, og så står jeg udefra og kan hjælpe til med konstitueringen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.